Cannes 2018
17. apr. 2018
Gaspar Noé viser film i Cannes
Gaspar Noé tog imod med åbne arme, da Ekko i 2016 besøgte instruktøren. Nu er hans nye film blevet udtaget til parallelkonkurrence under Cannes-festivalen. Foto | Pierre-Ange Carlotti

Gaspar Noé viser film i Cannes

Den franske provokatør er udtaget til festivalens parallelkonkurrence, hvor danskproduceret narkodrama bliver åbningsfilm.

Af Nicki Bruun

Vi nærmer os med hastige skridt årets Cannes-festival, der i år løber fra 8. maj til 19. maj.

Vi mangler stadig at få afgjort Lars von Triers fremtid på festivalen, men i dag er programmet til parallelkonkurrencen Quinzaine des Réalisateurs netop blevet offentliggjort, og det ser spændende ud.

Konkurrencen giver traditionelt plads til skævere og mere eksperimenterende film end i det officielle Cannes-program.

Mest interessant i år er umiddelbart Gaspar Noés nye film, der havde arbejdstitlen Psyché, men nu hedder Climax, blevet udtaget. Den handler om en gruppe dansere, der høje på stoffer tager et dyk ned i helvede.

Noé var i festivalens hovedkonkurrence med Irréversible og Enter the Void, mens hans seneste, 3D-filmen Love, blev vist uden for konkurrence.

Kvartdansk åbningsfilm
Den danske deltagelse i Cannes hænger med Lars von Triers foreløbige fravær på den danske co-produktion Border, som er instrueret af Ali Abbasi, der er uddannet fra Den Danske Filmskole.

Filmen er udtaget til den næstbedste konkurrence Un Certain Regard, der fokuserer på talenter.

Men ved offentliggørelsen af Quinzaine des Réalisateurs får Abbasis film nu selskab af en anden dansk co-produktion. Det er det colombianske narkodrama Pajaros de verano, der er co-produceret af Joachim Triers danske samarbejdspartner, filmselskabet Snowglobe Film.

Den er blevet valgt som åbningsfilm i parallelkonkurrencen, der finder sted sideløbende med festivalens officielle program.

Islandsk direktør
I festivalens anden parallelkonkurrence, Semaine de la Critique, er der slet ikke dansk deltagelse at spore.

Den nærmeste nordiske deltager er islandske Benedikt Erlingsson med Woman at War. Instruktøren, der også er skuespiller og medvirker i Direktøren for det hele, stod senest bag debutfilmen Om heste og mænd.

Desuden er polske Agnieszka Smoczyńska, hvis debutfilm The Lure vi dvd-anmeldte i det nyeste Ekko #77, udtaget med sin anden film Fugue, der er en svensk co-produktion.

Semaine de la Critique er en parallelkonkurrence, hvor instruktører kan vise deres første eller anden spillefilm, som foruden konkurrencens priser er i spil til debutantprisen Camera d’Or.

I 2010 vandt Janus Metz’ konkurrencens hovedpris med krigsdokumentaren Armadillo.

Quinzaine des Réalisateurs 2018

Amin, Philippe Faucon
Carmen Y Lola, Arantxa Echevarria
Climax, Gaspar Noe
Pajaros de verano, Ciro Guerra and Cristina Gallego (åbningsfilm)
Comprama un revolver, Julio Hernandez Cordon
Les Confins du Monde, Guillaume Nicloux
El motoarrebatador, Augustin Toscano
En Liberte, Pierre Salvador
Joueurs, Marie Monge
Leave No Trace, Debra Granik
Los Silencios, Beatriz Seigner
Ming wang xing shi ke, Ming Zhang
Mandy, Panos Cosmos
Mirai, Mamoru Hosoda
Le monde est a toi, Romain Gavras
Petra, Jaime Rosales
Samouni Road, Stefano Savona
Teret, Ognjen Glavonic
Weldi, Mohamed Ben Attia
Troppa Grazia, Gianni Zanasi

Relevante artikler

Nyhed
26. feb. 2018
Gaspar Noé på vej med ny film

Gaspar Noé på vej med ny film

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten