Nyhed
24. jan. 2014
Gamle stjerner forenes i ny Star Wars-film
I Disneys første Star Wars-film vil Carrie Fisher, Mark Hamill og Harrison Ford atter bekæmpe intergalaktisk ondskab sammen. Foto | Gary Kurtz

Gamle stjerner forenes i ny Star Wars-film

Skuespilleren Carrie Fisher bekræfter, at Princess Leia, Luke Skywalker og Han Solo vil blive forenet på det hvide lærred i Star Wars VII.

Af Rune Bruun Madsen

Star Wars-fans på kryds og tværs af galaksen kneb formodentlig en tåre, da George Lucas for to år siden solgte ud af arvesølvet og overdrog samtlige rettigheder til Disney. 

Men nu ser det ud til, at Disney fortsætter sagaen i den gamle ånd. 

Carrie Fisher har udtalt, at hun, Harrison Ford og Mark Hamill vender tilbage i rollerne som Princess Leia, Han Solo og Luke Skywalker i Star Wars VII, der får premiere i 2015. 

Gammel frisure
”Jeg vil gerne have min gamle frisure tilbage – men med hvidt hår,” udtaler Carrie Fisher spøgefuldt i NME med hentydning til Princess Leias famøse frikadellefrisure. 

Dermed vil den populære trio være samlet for første gang siden Return of the Jedi, der oprindelig havde premiere i 1983. 

Desuden vil Anthony Daniels og Billy Dee Williams ifølge Imdb genoptage deres gamle roller som den guldfarvede robot C-3PO og rumgangsteren Lando Calrissian. 

Livet efter Dødsstjernen
Den nye film vil samtidig være en fortsættelse af Return of the Jedi, der udkom som den tredje Star Wars-film, men rent kronologisk er sagaens kapitel seks. 

Vi vil derfor formentlig blive klogere på, hvad der videre sker Luke, Leia og Han Solo efter Darth Vader og Dødsstjernens tilintetgørelse. 

Skuespillernes fremskredne alder taget i betragtning foregår handlingen i den kommende film sandsynligvis en årrække efter Return of the Jedi

Star Wars VII skal instrueres af J.J. Abrams, der var en af hovedkræfterne bag den populære tv-serie Lost og desuden stod bag sidste års Star Trek: Into Darkness

Ifølge Carrie Fisher starter optagelserne allerede til marts eller april.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten