Nyhed
28. apr. 2011
Frugtbart og frustrerende kryptisk

Frugtbart og frustrerende kryptisk

Jean-Luc Godards nyeste, Film Socialisme, er ikke mesterlig, men en film af en mester, mener Bo Green Jensen og giver den fire stjerner i Ekko. Filmen vises på Cph Pix i serien Maestros.
Af Bo Green Jensen

Der skal nok være mange, som undrer sig over, at Jean-Luc Godard bliver set som en mester.

Efter Week-End fra 1967 — og med undtagelser som Détective (1985) — har hans film i 40 år været metaprojekter, typisk samlinger af citater og slogans, der skrives ind i billedet, så en selvhenvisende dialektik bliver mulig.

For Godard er filmen kilden og målet. Der er ingen anden målestok. Her sker det magiske ikke, når ordet bliver kød, men når virkeligheden bliver til film.

Legesyg civilisationskritik
Helt enkelt, på én gang frugtbart og frustrerende kryptisk, siger han (igen) farvel til Europa og koloniseringens gamle, belastede måder i sit seneste værk.

Film Socialisme er (endnu) et civilisationskritisk billedessay i grænsefeltet mellem politisk filosoferen og legesyg cinematografisk doceren.

Ligesom Notre musique (2004) er Film Socialisme bygget af ordklodser og brokker fra billedstrømmen, som han arrangerer og iscenesætter små forløb omkring. Billedet fyldes af tekst, som fordrejes i den engelske version.

I periferien optræder koryfæer som Patti Smith, der kommer ud af et tåget mørke på middelhavskrydstogtet, som udgør en akse i filmen.

Barokt billeddigt
Der er ingen episk konstruktion, men nok en slags narrativ legering. Godard kalder selv billeddigtet ”en barokopera i tre akter”.

Narreskibet lægger an ved seks mytologiske steder: Egypten, Palæstina, Odessa, Hellas, Napoli og Barcelona. ”Demokrati og tragedie begyndte i Athen,” står der over natbilleder af Akropolis.

Faktisk havde vi aldrig en chance: ”Infektionen er en gammel begivenhed.”

Fransk films sorte får
Godard er den sidste musketer fra La Nouvelle Vague. Men det evige enfant terrible er også fransk films sorte får.

Det er i film som Åndeløs og Manden i månen, at man skal finde fundamentet for Godards legende.

Men hans statements er blevet en genre for sig, og det er altid fascinerende at følge legen med spejle og røg.

Film Socialisme vises på Cph Pix i serien Maestros og kan ses i Cinemateket den 1. maj.

Relevante artikler

Nyhed
21. apr. 2011
Skidt og kanel blandt Pix-talenter

Skidt og kanel blandt Pix-talenter

Nyhed
21. apr. 2011
Fangerne på fortet

Fangerne på fortet

Interview
21. apr. 2011
Verdens bedste ukendte instruktør

Verdens bedste ukendte instruktør

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Mr. Nobody mod Putin blev indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering for bedste internationale film, men i stedet er den shortlistet til prisen for bedste dokumentar.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten