Fremskridt på afveje

Hvert afsnit i dokumentarserien omhandler en konkret negativ og uforudset bivirkning ved ny teknologi: Blyholdig benzin medførte blyforurening, indtil man (i den vestlige verden) indførte blyfri benzin. Industrialiseringen medførte problemer med luftforurening, især i de store byer. Tobak viste sig at være sundhedsskadeligt og vanedannede. Freon fra køleskabe og spraydåser viste sig at skade ozonlaget. Pcb og ddt hober sig op i naturen og i kroppen på såvel dyr som mennesker. Overdreven brug af penicillin, for eksempel som vækstfremmer i dyreavl, skaber resistente bakterier.

Forsigtighedsprincip?
De enkelte afsnit indeholder mange interessante oplysninger, men serien forspilder desværre chancen for at bidrage væsentligt til debatten om, hvordan vi skal forholde os til de risici, som ny teknologi rummer. Måske har man ønsket implicit at argumentere for det såkaldte forsigtighedsprincip, når vi overvejer indførelsen af ny teknologi. Men for at være anvendeligt skal et sådant princip tillade en afvejning af mulige risici med mulige fordele. Enhver handling og beslutning kan få uforudsete konsekvenser. Det gælder selvsagt også beslutninger om ikke at indføre ny teknologi. For eksempel, som det siges i serien, kunne syfilis meget vel have ramt Europa lige så hårdt i forbindelse med Anden Verdenskrig, som aids i nyere tid har ramt Afrika, hvis det ikke havde været for penicillin.

Mennesket har altid været og vil altid være udsat for risici — med eller uden teknologiske fremskridt. Serien forholder sig ikke nuanceret til teknologiens rolle i formindskelse af en lang række risici. En lidt mere nuanceret tilgang ville for eksempel indebære, at man i afsnittet om luftforurening forholdt sig til det faktum, at industrialiseringen ud over at medføre luftforurening i de større byer faktisk også udryddede absolut fattigdom i den vestlige verden.

Alt i alt en succes
Det samme er ved at ske i store dele af den tredje verden i dag. På kort sigt er prisen udendørs luftforurening. Men dét, som man ikke umiddelbart ser, er, at den erstatter noget langt værre, nemlig ekstrem fattigdom. Det berettes, at 800.000 mennesker i den tredje verden dør af udendørs luftforurening. Man glemmer at fortælle, at omkring 5 millioner mennesker dør af indendørs luftforurening fra ildsteder, forurenet vand og manglende kloakering. Dét, at man flytter forureningen udendørs, samtidig med, at man øger den generelle velstand, er første skridt i den rigtige retning. Det er aldeles ikke fremskridt på afveje. Luftforureningen vil blive nedbragt, når landene når et velstandsniveau, hvor man har interessen for og overskuddet til dette — ligesom vi har gjort det i de vestlige byer.

Historien viser, at vi ved hjælp af den videnskabelige og teknologiske udvikling har kunnet reducere de alvorligste risici mod mennesket. Der er eksempler på utilsigtede og uheldige "bivirkninger". Men alt i alt har menneskets forsøg på at kontrollere livsbetingelserne på kloden ved hjælp af teknologi været en stor succes. Risikoen for at dø, for sygdom eller invalidering har aldrig været mindre, og det kan primært tilskrives ny teknologi og økonomisk vækst.

Fremskridt på afveje er vellavet og indeholder mange gode oplysninger om teknologiens nye historie. Desværre stirrer serien sig også lidt blind på de negative sider af teknologisk udvikling og øget velstand.