Nyhed
25. feb. 2011
Fredensborg har lavet modig karikatur

Fredensborg har lavet modig karikatur

Filmkritiker og tidligere filmkonsulent Morten Piil tager René Fredensborg og hans artikel i forsvar.
Af Helene Withington

”Skal alle artikler virkelig ligne hinanden i tone og stil?”

Spørgsmålet bliver stillet i et læserbrev i Politiken den 24. februar. Afsenderen er Morten Piil, dansk filmkritiks grand old mand og i perioden fra 1975 til 1977 filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut.

Piil reagerer på P1-værten Per Juul Carlsens kritik af René Fredensborg og Ekko. Fredensborg har som aspirerende filminstruktør skrevet en kontroversiel, personlig beretning om sit møde med den danske filmbranche og det danske støttesystem. En beretning, der har fået en konsulent fyret.

Morten Piil, hvorfor valgte du at indsende læserbrevet?

”Nu har Per Juul Carlsen faret frem to gange i Politiken mod Ekko og mod René Fredensborg. Og så syntes jeg, at han trængte til at blive modsagt.”

Hvorfor?

”Primært fejler Per Juul Carlsens argumentation, fordi han kritiserer Fredensborg for at skrive en anden slags artikel end den, Juul Carlsen helst havde set skrevet. Han går ikke ind på artiklens præmisser. Det er en satire. Han mener, det havde været meget finere at skrive en analyse af indspistheden, men det er noget ganske andet.”

Form for karikaturtegning
Hvad synes du om, at Ekko valgte at bringe artiklen?

”Det er okay. For det er meget sjældent, at en ansøger, som ikke kommer igennem systemet, udstiller sig selv så nøgent, som Fredensborg gør.”

”En anden ting er, at den er velskrevet, og Fredensborg sparer jo ikke sig selv. Man er aldrig i tvivl om, at der er en opsparet frustration hos ham. Som læser kan man derfor selv lægge til og trække fra og tænke, at det måske ikke er helt så slemt, som det bliver fremstillet.”

Er skildringen ikke meget grovkornet?

”Det er en form for karikatur, og en karikaturtegning må man jo af og til finde sig i. Artiklen er meget subjektiv, det ligger i hvert eneste bogstav og i hele tonen. Så derfor synes jeg, at de, der bliver nævnt, ikke behøver at tage det så tungt - bortset fra konsulenten.”

Ømskindet reaktion
— Kan du forstå, at artiklen har skabt sådan en virak?

”Nej, det overraskede mig, at filmbranchen har reageret så nærtagende og ømskindet på den.”

Hvad synes du, artiklen viser om Fredensborg?

”At han er modig. Jeg ved dog ikke, om jeg selv på den måde ville have skrevet om personer, som havde støttet mig.”

”Man kan også diskutere, hvor etisk rigtigt det er at nævne disse personer ved navn. Men her er problemet, at selvom han havde maskeret navnene, så ville man alligevel kunne finde frem til, hvem det var.”

— Så det havde ikke haft nogen effekt, hvis man havde anonymiseret dem?


”Nej, det ville nok være illusorisk.”

Relevante artikler

Nyhed
21. feb. 2011
Fredensborg svarer på kritikken

Fredensborg svarer på kritikken

Nyhed
19. feb. 2011
Absurd kon­spira­tions­te­o­ri

Absurd kon­spira­tions­te­o­ri

Nyhed
14. feb. 2011
Aflever pengene tilbage, Fredensborg!

Aflever pengene tilbage, Fredensborg!

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro