Nyhed
20. apr. 2017
Franske biografer erklærer krig mod Netflix
Den koreanske monsterfilm Okja er en af de to Netflix-film i Cannes-programmet, der har givet streamingtjenesten de franske biografer på nakken. Foto | Jae Hyuk Lee

Franske biografer erklærer krig mod Netflix

Franske biografer protesterer over to Netflix-film på Cannes-festivalen. De mener, at streamingtjenesten undergraver industrien.

Af Julie Mai Laursen

I sidste uge blev det annonceret, at to Netflix-producerede film er udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes, som regnes for verdens førende festival inden for filmkunst.

Det drejer sig om Noah Baumbachs familiedrama The Meyerowitz Stories og den koreanske instruktør Bong Joon-hos monstereventyr Okja.

Det er ifølge branchemagasinet Variety faldet den franske biografsammenslutning FNCF for brystet.

Efter offentliggørelsen udsendte organisationen en pressemeddelse, hvor de protesterer over udtagelsen og påpeger, at Netflix’ lanceringspraksis er i strid med festivalreglementet og fransk lovgivning.

Cannes-reglementet kræver nemlig, at festivalfilmene har biografpremiere, inden de bliver tilgængelige på en streamingtjeneste. Derudover påbyder fransk lovgivning, at der skal gå 36 måneder imellem en films lancering i biografer og dens premiere på en streamingtjeneste.

I pressemeddelelsen kræver FNCF ”en afklaring af, om værkerne vil få premiere i biografer i overensstemmelse med det gældende regelsæt”.

Men det er der ikke tradition for hos Netflix, som normalt springer det eksklusive biografvindue over og lancerer deres egenproducerede film direkte på web-platformen – en praksis, der tidligere har givet streamingtjenesten de amerikanske biografsammenslutninger på nakken.

Forandringer forude
The Meyerowitz Stories
og Okja er sat til at få premiere på streamingtjenesten i løbet af 2017, men planerne bliver måske alligevel ændret.

Det giver Cannes-festivalens kunstneriske direktør Thierry Fremaux et praj om i en udtalelse til The Hollywood Reporter, hvor han fortæller om et møde med Netflix’ indholdschef Ted Sarandos.

”Vi talte om film og kunst og diskuterede også de andre ting,” siger Fremaux og tilføjer hemmelighedsfuldt: ”Vi kommer til at gøre noget i Cannes, hvor nogen har besluttet sig for at skabe en forandring.”

At ”nogen” måske er Netflix, bakkes op af kilder i industrien, som over for Variety har afsløret, at Netflix planlægger en biograflancering i samarbejde med en fransk partner.

Netflix omgår skatteregler
Ordlyden i FNCF’s udtalelse tyder dog på, at der skal mere til at dulme utilfredsheden med streamingtjenestens aktiviteter i landet.

”Netflix har i mange år omgået franske regulativer og skatteregler,” udtaler FNCF i pressemeddelelsen.

”Disse regler udgør den finansielle struktur, som vores lands eksemplariske filmindustri er baseret på, og som muliggør tilblivelsen af størstedelen af de franske og udenlandske film i det officielle program.”

Her henvises til det faktum, at Netflix ikke er underlagt de samme skatteforpligtelser som landets lokale streamingtjenester, der er forpligtet til at investere en procentdel af overskuddet i europæiske og franske film.

Skattereglerne for Netflix og konkurrenten Amazon er dog i øjeblikket ved at blive reguleret i Frankrig såvel som i det Europæiske Parlament.

Okja skal konkurrere om Guldpalmen, mens The Meyerowitz Stories bliver vist uden for konkurrence på festivalen, som finder sted 17. – 28. maj.

Relevante artikler

Cannes 2017
13. apr. 2017
Twin Peaks kommer til Cannes

Twin Peaks kommer til Cannes

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten