Nyhed
23. nov. 2021
Fortryder rolle som transkønnet
Den danske pige skildrer transkønnede Lili Elbe (Eddie Redmayne), der i 1920’ernes København lykkes med at få en kønsskifteoperation og blive anerkendt som kvinde. Foto | Agatha A. Nitecka

Fortryder rolle som transkønnet

”Jeg lavede filmen med de bedste intentioner, men den var en fejl,” siger Eddie Redmayne om sin præstation som transkønnet, dansk kunstner i Den danske pige.

Af Nicki Bruun

Den engelske skuespiller Eddie Redmayne blev Oscar-nomineret og fik stor hæder for sin rolle som transkønnede Lili Elbe i Den danske pige.

Men den rolle skulle han aldrig have haft, siger skuespilleren selv i dag.

Som ciskønnet – der identificerer sig som det køn, han er født med – var Eddie Redmayne ifølge ham selv ikke den rette til at skildre den transkønnede, danske kunstner.

Kunstneren blev døbt Einar Wegener, men var en af de første til officielt at skifte køn.

”Jeg lavede filmen med de bedste intentioner, men den var en fejl,” siger han til avisen Sunday Times.

”Den større diskussion og frustration omkring casting handler om, at mange mennesker ikke har en plads ved bordet. Der skal skabes en balance, ellers bliver vi ved med at have den slags debatter.”

Stormvejr eller shitstorm
Da Den danske pige – som delvist blev optaget i Danmark – i 2015 fik premiere, sagde Eddie Redmayne til en række medier, at man som skuespiller skal kunne spille alle slags roller.

Faktisk plagede skuespilleren instruktøren Tom Hooper om at få rollen, fortalte Eddie Redmayne, da Ekko snakkede med ham.

I mellemtiden har skuespilleren, der i 2015 vandt en Oscar for rollen som Stephen Hawking i Teorien om alting, altså ændret holdning. Og hvis han var blevet tilbudt rollen i dag, ville han takke nej til den, siger Eddie Redmayne til Sunday Times.

Repræsentation er blevet tidens store spørgsmål både herhjemme og i udlandet. I Ekko #87 havde vi et stort tema om repræsentation, hvor vi snakkede med nogle af tidens førende filmskabere om køn, seksualitet, race og alder.

Herhjemme opstod der et mindre stormvejr, da Nikolaj Lie Kaas lagde stemme til den afroamerikanske hovedperson i animationsfilmen Sjæl. Til gengæld udløste det ikke en shitstorm, da Mikkel Boe Følsgaard spillede en transkvinde i En helt almindelig familie.

En lang række skuespillere har gennem tiden spillet transkønnede, men de seneste år er kritikken af ciskønnede, der har taget de roller, taget til. Det har fået stjerner som Scarlett Johansson og Halle Berry til at trække sig fra roller, hvor de skulle have spillet transkønnede.

Trailer: Den danske pige

Relevante artikler

Nyhed
24. feb. 2021
Stort tema om repræsentation i nyt Ekko

Stort tema om repræsentation i nyt Ekko

Nyhed
11. feb. 2016
Nyhavn, cykler og sex

København: Nyhavn, cykler og sex

Biografanmeldelse
04. feb. 2016
Den danske pige

Den danske pige

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere