Nyhed
06. juni 2015
Første glimt af den storladne Macbeth
Michael Fassbender og Marion Cotillard indtager rollerne som det magtsyge og morderiske ægtepar Macbeth i den seneste filmatisering af Shakespeares klassiske tragedie. Foto | Jonathan Olley

Første glimt af den storladne Macbeth

Michael Fassbender lader det skotske blod flyde i den første trailer til Justin Kurzels Macbeth.

Af Nicki Bruun

Michael Fassbender står på slagmarken i højstiliseret slowmotion, mens blodsudgydelserne finder sted omkring ham. Enhver, der kender bare det mindste til Macbeth ved dog, at han nok skal få blod på hænderne inden længe.

Store filmskabere som Roman Polanski og Orson Welles har tidligere givet sig i kast med Shakespeares mesterfulde tekst, men det har øjensynligt ikke bekymret unge Justin Kurzel.

Den australske instruktør slog igennem med debutfilmen Snowtown, der i 2011 hittede på festivaler rundt omkring i verden og blandt andet vandt to priser i Cannes. Ambitionerne fejler altså ikke noget, når man i sin bare anden spillefilm går i kødet på en tragedie af verdens nok største forfatter.

Filmen fortæller historien om helten på slagmarken, general Macbeth, der møder tre hekse, som spår, at han en dag vil blive konge af Skotland. Tilskyndet af sin kone, Lady Macbeth, dræber han sig til tronen, men siden bliver parret indhentet af deres magtbegær.

Den nyligt overståede Cannes-festival kvitterede ved at udtage filmen til årets hovedkonkurrence.

Ekkos chefredaktør Claus Christensen så Macbeth i Cannes og er svært begejstret:

”Det er vel nok blandt de bedste Shakespeare-filmatiseringer nogensinde, og hvad dette stykke angår, kan den i hvert fald måle sig med både Roman Polanskis Macbeth og Akira Kurosawas Blodets trone. Den forener det rå og poetiske og formår at skabe en forbløffende storslået billedside, uden at karakterdramaet drukner i æstetik.”

Britiske Fassbender, der er opvokset i Irland, giver den overbevisende på højlandsskotsk, men endnu mere imponerende er franske Marion Cotillards engelsk.

Hun spiller den kvindelige halvdel af ægteparret Macbeth, der efter han krones til konge bliver stadig mere manisk, paranoid og blodtørstig.

Det er to af tidens dygtigste skuespillere, Kurzel har fået til at spille to af litteraturhistoriens mest ikoniske karakterer, og efter traileren at dømme skuffer de bestemt ikke. Macbeths maniske grin, da han fortæller konen, at hans sind er fyldt med skorpioner, får det til at løbe koldt ned ad ryggen i forventningsfuld iver.

Macbeth får dansk biografpremiere den 12. november.

Trailer: Macbeth

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten