Nyhed
24. sep. 2018
Første glimt af Anders Matthesens filmcomeback
Drengen Aske får sig noget af et chok, da han opdager, at dukken fra hans onkel Stewart er levende og opsat på blodhævn, som den vil have Askes hjælp til. Foto | A. Film

Første glimt af Anders Matthesens filmcomeback

Den populære komiker er snart tilbage med animationsfilmen Ternet Ninja, der kommer fjorten år efter hans hit Terkel i knibe.

Af Nicki Bruun

Anders Matthesen har i mere end to årtier fået både publikum og anmeldere til at klappe i hænderne, hvad enten han har lavet standup, skuespil eller animation. 

I 2004 lagde han de fleste af stemmerne til filmatiseringen af sit eget radioprogram, der endte som animationskomedien Terkel i knibe

Fjorten år senere er Anders Matthesen klar med endnu en animationsfilm, der denne gang bygger på hans debut som børnebogsforfatter, Ternet Ninja. Bogen kom i 2016 til gode anmeldelser og solgte omkring 20.000 eksemplarer. Matthesen har denne gang også instrueret sammen med Thorbjørn Christoffersen, der var en af instruktørerne på Terkel i knibe

Se det første glimt fra Ternet Ninja nederst i artiklen. 

Det er en scene, hvor den trettenårige dreng Aske første gang stifter bekendtskab med dukken Ternet Ninja, som hans onkel Stewart – der også er med i Terkel i knibe – har købt i Thailand. Dukken er levende, og det skaber problemer for Aske, der slås med anstrengende familieforhold, mobning og en forelskelse i pigen Jessica. 

Næsten samtlige roller
På Askes værelse hænger en plakat for Anders Matthesen, der lægger stemme til alle filmens figurer på nær Aske og Jessica, som henholdsvis Alfred Bjerre Larsen og Emma Sehested Høeg står for. 

Desuden har Matthesen ligesom med Terkel i knibe også skrevet sange til Ternet Ninja, så der er grund til at tro på, at komikerens høje niveau bliver opretholdt. 

Han debuterede som instruktør med Sorte kugler fra 2009, hvor han også skrev manuskriptet og selv spiller hovedrollen. Denne gang gentager han samarbejdet med animationsselskabet A. Film, der også producerede Terkel i knibe, mens Ternet Ninja er støttet af blandt andre DR. 

Foruden filmen er Anders Matthesen snart aktuel med sit 25-års-jubilæumsshow, som han fra 25. oktober optræder med i Royal Arena og Jyske Bank Boxen. 

Ternet Ninja får premiere i danske biografer 1. juledag den 25. december.

Scene: Ternet Ninja

Relevante artikler

Biografanmeldelse
22. apr. 2017
Den anden side

Den anden side

Interview
14. maj 2009
Manden bag Anden

Manden bag Anden

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten