Debat om Jan Grarup
20. aug. 2025
Forfatter vil have advarsel på Grarup-bog

Jan Grarup har selv taget billedet, der bruges til forsiden af hans bog Hvor jernkorsene gror, som blev udgivet af Gyldendal i 2019. 

Foto | Jan Grarup

Forfatter vil have advarsel på Grarup-bog

Jeppe Krogsgaard Christensen kalder Jan Grarups biografi ”et studie i løgn, manipulation og lemfældig omgang med udsatte mennesker” og beder i debatindlæg forlaget Gyldendal om at sætte en advarselstekst på bogen.

Af Frederik Hoff

Den populære podcast Bedrag – løgnens anatomi udstiller fotografen Jan Grarup som en mand, der systematisk har løjet om sine oplevelser som krigsfotograf.

Disse dramatiske fortællinger fra verdens brændpunkter er hovedattraktionen i biografien Hvor jernkorsene gror, som han lavede sammen med Jakob Fälling.

Bogen er udgivet i 2019 af forlaget Gyldendal, der over for podcasterne Helle Maj og Jørn Stjerneklar har afvist at tilbagekalde bogen efter afsløringerne. I Ekkos anmeldelse af podcasten undrer chefredaktør Claus Christensen sig over, hvorfor Gyldendal ikke er mere interesseret i tage afstand fra Grarup.

Forfatteren Jeppe Krogsgaard Christensen er enig og skriver i et debatindlæg til Kulturmonitor, at det bør være en nobrainer for Gyldendal at skride til handling.

Han foreslår enten at makulere alle bøger på lager og trække resten tilbage eller indsætte/indlæse en kort, saglig orientering om, hvad der er kommet frem siden udgivelsen.

”Det sidste kunne tilmed være stimulerende, fordi bogen så kan læses eller aflyttes i en ny og meget anderledes kontekst. Fra at emme af autenticitet og ’hudløs ærlighed’ ville bogen blive et studie i løgn, manipulation og lemfældig omgang med udsatte mennesker og en i krigszoner lige så udsat sandhed,” skriver han.

Problem for forlagsbranchen
Jeppe Krogsgaard Christensen står selv bag romanen Åben himmel, der er udgivet på Gyldendal.

Han er utilfreds med Gyldendals hidtidige forklaring på opbakningen til Hvor jernkorsene gror, nemligat bogen er en ”subjektiv genfortælling”, hvor erindringerne til tider er upræcise på grund af Jan Grarups ptsd.

Jeppe Krogsgaard Christensen påpeger i debatindlægget, at psykologen Henrik Høgh-Olesen i Bedrag – løgnens anatomi afkræfter, at ptsd får folk til at huske begivenheder, der ikke har fundet sted.

”At Gyldendal ikke har planer om at gøre noget ved måden, hvorpå Hvor jernkorsene gror præsenteres, er ikke bare et problem for forlaget, men for hele forlagsbranchen, der jo lever af troværdighed og ordentlighed,” skriver forfatteren.

Gyldendals forlagschef for nonfiktion, Mette Korsgaard, svarer skriftligt på debatindlægget i Kulturmonitor: ”Gyldendal har fulgt kritikken af Jan Grarups arbejde, som vi naturligvis tager alvorligt. Vi er i dialog med Jan Grarup om at rette faktuelle fejl i eventuelt kommende udgaver af hans erindringsbog.”

Jan Grarup kommenterede i sidste uge selv for første gang på den omfattende kritik af ham i et interview med Henrik Qvortrup i B.T.-podcasten Q&CO.

Her anklagede han folkene bag Bedrag – løgnens anatomi for at fortælle ”perfide løgnehistorier” om ham, men modsagde kun fem konkrete påstande. Ekko har i en længere artikel gennemgået disse modsigelser og ladet Jørn Stjerneklar og Helle Maj kommentere på dem.

Relevante artikler

Debat om Jan Grarup
13. aug. 2025
Jan Grarups børn tager ham i forsvar

Jan Grarups børn tager ham i forsvar

Podcast-anmeldelse
22. juli 2025
Bedraget – løgnens anatomi

Bedraget – løgnens anatomi

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere