Nyhed
27. juli 2015
Førende filmstudier sagsøger pirattjeneste
Tidligere i år blev Disneys Avengers: Age of Ultron lagt op på en af MovieTubes hjemmesider, før den havde fået amerikansk biografpremiere. Foto | Ben Davis

Førende filmstudier sagsøger pirattjeneste

De seks største filmselskaber i USA går til angreb på den ulovlige piratside MovieTube i nyt søgsmål.

Af Nicki Bruun

Hollywood kæmper ligesom den øvrige filmbranche en hård kamp imod ulovlige internettjenester. De biografaktuelle film bliver i disse år hurtigere og hurtigere tilgængelige på nettet ganske gratis, og nu intensiveres kampen nu.

De seks største filmstudier i USA – Disney, Paramount, Columbia, Universal, 20th Century Fox og Warner Bros. – har gennem deres fælles interesseorganisation MPAA sagsøgt en af de førende aktører bag ulovlige film og tv-serier, MovieTube.

Det skriver blandt andre Deadline.com.

Søgsmålet går specifikt på 29 forskellige hjemmesider, som anklagerne mene drives af de samme bagmænd. Det er sider, hvor man som besøgende både kan downloade og streame helt nye film uden nogen form for betaling til rettighedshaverne.

Erkender pirateri
I søgsmålet anføres det, at MovieTube selv skriver i sin firmapræsentation, at de gør ulovligt materiale tilgængeligt.

På en Facebook-side for en af hjemmesiderne står der ifølge anklageskriftet, som blev indgivet ved en domstol i New York i fredags, at den amerikanske lov ikke følges.

”Mange brugere i USA spørger, om det er lovligt at se film på vores side. Da mange film, vi linker til, er piratkopieret materiale, forstår vi denne bekymring. Vores hjemmeside linker til filmene, så vi har ifølge amerikansk lov delvist det ansvar, der hedder ’krænkelse af ophavsretten’. Heldigvis er vi ikke en amerikansk virksomhed, så vi behøver ikke respektere amerikanske love,” citerer anklageskriftet fra hjemmesidens Facebook.

Kampen fortsætter
De 29 hjemmesider, der er nævnt i anklageskriftet, er blevet lukket, men om det er blevet gjort af folkene bag siderne, vides ikke.

Søger man ”MovieTube” på Google, er de øverste forslag stadig til hjemmesider, hvor man kan se en lang række film, der lige nu går i både danske og amerikanske biografer.

Hollywood-studierne og filmbranchen har altså øjensynligt vundet et lille slag i kampen mod filmpiraterne, men det er tydeligt, at krigen langt fra er ovre.

Relevante artikler

Essay
09. mar. 2010
Digitale pirater

Digitale pirater

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere