Nyhed
09. jan. 2021
Førende brancheblad spår Oscar til Druk
En dansk skuespiller er aldrig blevet nomineret til en Oscar i skuespilkategorien, men amerikanske Variety vurderer, at det godt kan ske i år for Mads Mikkelsen. Foto | Zentropa

Førende brancheblad spår Oscar til Druk

Variety har ikke bare Thomas Vinterbergs drukdrama som favorit til Oscar-prisen for bedste internationale film, men nævner også muligheden for andre nomineringer.

Af Claus Christensen

Druk måtte nøjes med beskedne tre hjerter i Danmarks største kulturavis, Politiken, mens vi på Ekko gav seks stjerner og i december kårede Thomas Vinterbergs film til årets bedste film – vel at mærke i hele verden.

Det er verdens førende filmbrancheblad, Variety, åbenbart ikke helt uenig i.

Det amerikanske brancheblad har nemlig Druk – om fire gymnasielærere, der med vilje slår sig på flasken – som favorit til at vinde Oscar’en for bedste internationale film.

Og ikke nok med det.

Variety nævner også, at Druk er den film af de ikke-amerikanske, som har de bedste chancer for at komme i betragtning i andre kategorier.

Historisk triumf
Hovedrolleindehaveren Mads Mikkelsen kan blive nomineret som bedste mandlige skuespiller. Desuden mener Variety, at Thomas Vinterberg og Tobias Lindholms manuskript er så godt, at det godt kan blive nomineret.

Ingen dansk skuespiller er nogensinde blevet nomineret til en Oscar i skuespilkategorien, og ingen dansk film har fået en nominering for manuskriptet.

De ikke-amerikanske film har altid haft svært ved at bryde igennem til andre kategorier, fordi amerikanerne ikke er særligt begejstrede for at se film med undertekster. Men chancerne for danske nomineringer er større end nogensinde, fordi mange films premiere i det, man i USA kalder ”award season” (perioden oktober-december) er blevet udskudt på grund af coronavirus.

Druk triumferede historisk ved European Film Awards i december sidste år. Den ryddede bordet med de fire store priser: bedste film, instruktør, manuskript og skuespiller.

Filmens største konkurrenter til en Oscar er ifølge Variety mexicanske I’m No Longer Here, franske Deux, schweiziske My Little Sister og La Nuit des rois fra Elfenbenskysten.

Oscar-nomineringerne bliver offentliggjort den 15. marts, og prisfesten afvikles i Los Angeles den 25. april.

Ekko #86

Stort interview med Thomas Vinterberg i det aktuelle nummer af Ekko.

Bestil magasinet her.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: Druk

Relevante artikler

Nyhed
31. dec. 2020
Det har optaget Ekkos læsere i 2020

Det har optaget Ekkos læsere i 2020

Kåring
14. dec. 2020
Årets danske film

Ekko-kåring: Årets danske film

Nyhed
12. dec. 2020
Vinterberg vinder Europas svar på Oscar

Vinterberg vinder Europas svar på Oscar

Nyhed
28. sep. 2020
Druk går sejrsgang

Druk går sejrsgang

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten