Filmuniversitetet: Forbrydelse som sex

Virkelighedens Bonnie Parker og Clyde Barrow hærgede i depressionstidens USA i et par år, hvor de røvede og myrdede, inden de den 23. maj 1934 gik i en fælde i det nordlige Louisiana og blev skudt ned af politiet.

De var 23 og 25 år gamle og havde længe været genstand for pressens store opmærksomhed.

Arthur Penns film, der blev udsendt i sommeren 1967, er en 60’er-film om 30’erne. Bonnie og Clyde var røvere og mordere. Deres bande, som omfattede Clydes bror med flere, myrdede en halv snes politifolk.

Filmen blev kritiseret for glorificering af forbryderne og for sin visuelt udtrykte voldsfascination, men den ramte i plet.

Ungdomsoprørets generation kunne, om nogen, spejle sig i historien om de glamourøse unge mennesker, der røver banker og skyder myndighedsrepræsentanter.

Sammen med Mike Nichols’ Fagre voksne verden, der blev udsendt samme år, var Bonnie og Clyde en markering af en ny tidsånd, også i Hollywood.

Et hurtigt røveri
Filmen har en af filmhistoriens bedste begyndelser.

Vi er en søvnig Texas-flække. Oppe fra vinduet får den nøgne Bonnie øje på Clyde, som har noget for med en parkeret bil. Samtalen fortsætter på gaden, hvor Clyde viser, hvad han dur til: Han udfører spontant et hurtigt røveri, der fremstår som en slags forførelse.

Forbrydelse som sex.

Hvilket er symptomatisk for Clyde, der har lettere ved at udtrykke seksualitet gennem forbrydelse end gennem samleje. Og så drøner de af sted sammen, mens banjomusikken klimprer løs med overstadig munterhed.

Begyndelsen til stor karriere
På amerikansk har man udtrykket ”crime spree/killing spree” – en raptus, hvor de omrejsende forbrydere myrder og røver løs undervejs.

Temaet blev etableret med Bonnie og Clyde og fortsatte med film om unge mennesker på morderisk rejse i staterne: Badlands, Kalifornia, Natural Born Killers.

Filmen bød på et stærkt hold spillere.

Warren Beatty, der også var producer på filmen, havde spillet hovedroller før, men trådte for alvor i karakter som Clyde. Og alle de øvrige hovedpersoner fik et gennembrud med filmen.

For Faye Dunaway blev Bonnie begyndelsen til en stor karriere, det samme gælder Gene Hackman, der spiller Clydes bror. Estelle Parsons, der brillerer som brorens hysteriske kone, vandt en Oscar. Det samme gjorde den spøjse Michael J. Pollard, der var comic relief i rollen som bandens klovn.

Også for Arthur Penn var filmen et højdepunkt.

Han fulgte op i samme 60’er-ånd med den satiriske hippie-komedie Alice’s Restaurant og den episke Little Big Man, hvor indianerkrigene afspejler Vietnam-krigens aktuelle myrderier. Efter den fascinerende noir-thriller Night Moves fra 1975 fadede karrieren dog ud. Men Bonnie og Clyde er efter et halvt århundrede stadig ung og farlig.