Ekko Shortlist Awards 2024
18. dec. 2024
Følg med i Ekko Shortlist Awards hjemmefra

Instruktør Frida Retz, der sidste år var nomineret for kunstpornoen Glory Hoe, forstod at feste igennem efter prisuddelingen.

Foto | Emil Nicolai Helms

Følg med i Ekko Shortlist Awards hjemmefra

Hvis du er så uheldig ikke at have fået billet til årets filmfest, kan du gennem Ekkos live-blog få del i begivenhederne og de overraskelser, som værten Nina Rask har i ærmet.

Af Filmmagasinet Ekko

Nu er der mindre end et døgn til, at det ellevte Ekko Shortlist Awards skydes i gang torsdag klokken 19 i Bremen Teater. Værten Nina Rask har forberedt et forrygende uforudsigeligt show, som blandt andet vil byde på overraskende gæsteoptrædener.

Undervejs kigger også nogle af dansk films største personligheder forbi for at overrække de fjorten priser.

En jury med blandt andre som skuespillerne Trine Dyrholm og Josephine Park og instruktørerne Frelle Petersen og Roja Bakari har nomineret årets bedste film på Ekko Shortlist i elleve kategorier. Vinderne findes i en sammentælling af juryens vurderinger og publikums stemmer.

Den særlige Publikum Prisen går til seernes favorit blandt årets tyve mest populære film på tjenesten. Shortlist Prisen og 25.000 kroner går til juryens favorit blandt de populære tyve.

Og så er der selvfølgelig Diversitet Prisen, der uddeles af FILM&TVGruppen fra Journalistforbundet til den person, gruppe eller organisation, som har bidraget mest til mangfoldigheden i dansk film og tv.

Men selv om showet er totalt udsolgt, er der stadig råd for dig, der ikke har nået at købe billet.

Ekko dækker hele aftenen på Facebook og Instagram, og som altid sidder chefredaktør Claus Christensen klar i live-bloggen til at berette om løjerne, mens de finder sted.

Han skal lige først nå at trykke samtlige 600 gæster i hånden, når de ankommer. En fast tradition.

Men herefter sætter han sig ved tastaturet og holder dig opdateret – ikke bare om, hvem der vinder, men også om begivenhederne på scenen. Chefredaktøren har også haft en plads i juryen, så måske vil han løfte lidt af sløret for nogle af de debatter og overvejelser, der har været de seneste uger.

Følg med i bloggen herunder og byd endelig ind med dine kommentarer i chatten. Hvem hepper du på?

Bliver det den store aften for filmskolefilmene Nationen og Sammen er du mere? Overhales de indenom af Super16-perlen Bjergets tårer og tdiligere Shortlist Awards-vinder Andrias Høgennis smågeniale Lið við Lið? Eller bliver det en outsider, som stjæler hele billedet?

 

Ekko Shortlist Awards

Prisuddeling for danske filmskabere og deres kortfilm på Ekko Shortlist.

Startede i 2014 og finder i år sted for ellevte gang.

Ekko Shortlist Awards 2024 er støttet af Det Danske Filminstitut, Biografklub Danmark Fonden og Producent Rettigheder Danmark.

Ekko Shortlist og Ekko Shortlist Awards er sponsoreret af Producentforeningen, FAF, FILM&TVGruppen, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, ANIS, Dansk Komponistforening, Danske Scenografer og 25HOUR Rental.

Royal giver velkomstøl til festen.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten