CPH:DOX
04. nov. 2014
Følg Ekkos stjernebarometer under Cph:Dox
Danske Camilla Nielsson er efter tre års research i Zimbabwe endelig klar med sin dokumentarfilm Democrats om magtmennesket Mugabe. Filmen får verdenspremiere på Cph:Dox 13. november. Foto | Cph:Dox

Følg Ekkos stjernebarometer under Cph:Dox

Fjorten af verdens bedste, aktuelle dokumentarfilm konkurrerer om at vinde hovedprisen på Cph:Dox. Ekko har samlet et prominent, internationalt kritikerpanel, der uddeler stjerner til filmene under festivalen.

Af Morten Scriver Andersen

6.-16. november går det løs i landets hovedstad, når film fra hele verden vises til det dokumentarhungrende publikum under Cph:Dox 2014.

I hovedkonkurrencen Dox:Awards kæmper fjorten film om hæderen.

Vi kommer bag om Mugabes politiske jerngreb i Zimbabwe (Democrats), ser vor tids største whistleblower Edward Snowden i aktion (Citizenfour) og konfronteres med ofrene for de indonesiske folkemords rædsler i 1965 (The Look of Silence).

Men måske er filmen om postbuddet i den russiske ødemark alligevel den bedste: The Postman’s White Nights? Eller den om skuespilleren, der droppede en gryende karriere for at blive moderne husmor: Actress?

Få svaret i Ekkos stjernebarometer.

Her udpeger et prominent kritikerpanel, sammensat af nationale såvel som internationale kritikere, festivalens fiaskoer og favoritter.

De bedømmer filmene fra én til fire stjerner og udpeger samtidig den film, som de synes fortjener at vinde.

Stjernerne afsløres før filmens første visning på festivalen, så man kan bruge barometret som en guide.

Indiewire og The Guardian
I panelet sidder Anthony Kaufman fra det anerkendte, amerikanske filmbranchesite Indiewire.

Damon Wise, der har sin daglige gang på den britiske mastodont The Guardian, er også med.

Han får selskab af sin landsmand Carmen Gray fra engelske Dazed (tidligere Dazed and Confused), mens Pamela Cohn kommer hele vejen fra australske Senses of Cinema.

I den danske filmkritikerfold har vi hentet Informations skarpe kulturskribent Lars Movin.

Fra Politiken vil Michael Bo svinge sin erfarne pen, mens Ekko selv stiller med den yngre Jeppe Mørch, der også var at finde i stjernebarometeret for Cph Pix tidligere på året.

Danskere kæmper med
I morgen åbnes hele herligheden med en vaskeægte verdenspremiere: danske Anders Østergaards historiske storfilm om Murens fald 1989.

Han er i hovedkonkurrencen oppe imod landsmanden Camilla Nielsson, der gennem tre år har fulgt Zimbabwes frygtindgydende præsident Robert Mugabe og den magtkultur, der er bygget op omkring ham.

Også Joshua Oppenheimer, som allerede har fået international ros for sin The Look of Silence (efterfølgeren til hans prisvindende The Act of Killing), er at finde blandt de fjorten film.

Laura Portrais’ Citizenfour står til at løbe med en del af opmærksomheden,. Filmen om Edward Snowden og hans kortlægning af amerikanske NSA’s massive overvågningsaktiviteter har været ventet med stor spænding.

Ekkos stjernebarometer kan med andre ord se frem til en spændende uge i dokumentarfilmens tegn.

Relevante artikler

CPH:DOX
09. okt. 2014
Oscar-bejler åbner Cph:Dox

Oscar-bejler åbner Cph:Dox

Nyhed
26. sep. 2014
Manden der reddede verden

Cph:Dox: Manden der reddede verden

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten