Fløjtende i helvedes forgård

De fleste er nok vant til, at Rigshospitalet skildres et hak mere surrealistisk i Riget, end det tager sig ud i virkeligheden.

Men da Lars von Trier vendte tilbage til Danmarks største hospital for endelig at færdiggøre sin satiriske gysertrilogi, overgik virkeligheden fantasien på især ét punkt.

”Det var så vanvittigt at optage serien under pandemien,” fortæller Nicolas Bro.

”At kunne cykle fløjtende til arbejde midt under udbruddet af Delta-varianten og gå uvaccineret ind i helvedes forgård, var fantastisk.”

”Det er efterhånden sjældent, at film og serier bliver optaget i København. Jeg havde sådan en Dan Turéll-følelse i de måneder. Jeg har aldrig været så hverdagslykkelig.”

Han er selv en stor fan af Riget.

”Den serie har haft så sindssygt stor betydning – især for skuespillet. Der er et ’før’ og et ’efter’ Riget for danske skuespillere. Ser man noget, der er lavet bare året før, er den måde, de taler replikker på, helt anderledes. Alt ændrede sig.”

Jesus og Holger Danske
Nicolas Bro spiller i Riget Exodus rollen som portøren Balder, der bliver kaldt Bulder – angiveligt efter Fru Drusses tungnemme søn, der i sæson 1 og 2 blev spillet af Jens Okking, som ikke længere lever.

– Var du urolig over at skulle træde i Jens Okkings fodspor?

”Nej, sådan havde jeg det ikke. Det sjove er, at Bulder-rollen – den konfliktsky fyr – umiddelbart ligger mere til mig end Okking. Han gør det fantastisk, men det var mere atypisk casting. Jeg skulle bare træde ind.”

Alligevel lå det Nicolas Bro på sinde, at han skulle finde sin egen vej ind i karakteren.

”Fordi jeg er fanboy, så havde jeg lagt mærke til Bulders lille, åndssvage hestehale. Og jeg tænkte: ’Det kan jeg gøre bedre!’”

”Så jeg brugte to et halvt år på at få hår og skæg uden at vide, om Lars von Trier ville have det! Det var først, da jeg mødte op til makeup-test et par måneder før optagelserne, at han sagde: ’Ja, okay – dét beholder vi.’”

”Min rolle er lidt mere Jesus-figur end Jens Okkings, og der er også lidt Holger Danske over ham. Han er det her underlige, store brød, der vågner og ligesom baner vejen for, at Bodil Jørgensens Karen kan løse opgaven.”

Fik rolle efter fanbrev
Det er ikke første gang, Nicolas Bro arbejder sammen med sit idol.

Deres samarbejde kom i stand, da dansk films store kostumier, Manon Rasmussen, under optagelserne til Spies & Glistrup spurgte Nicolas Bro, hvad han drømte allermest om.

”At få lov at arbejde sammen med Lars von Trier, svarede jeg. Så sagde hun: ’Hvis du skriver et brev, så skal jeg aflevere det til ham.’”

”Jeg gad ikke bede om en rolle – det er alligevel for ydmygende – så jeg spurgte, om ikke jeg kunne blive runner,” griner Nicolas Bro, der fik en birolle i Nymphomaniac som svar på sit fanbrev.

Og han benyttede længe den famøse ”orgasme-plakat” fra filmen som sit profilbillede på IMDb.

En million procent ned
Siden årtusindskiftet har Nicolas Bro været uomgængelig i dansk film. Han har gjort indtryk med små og store roller for filmskabere som Anders Thomas Jensen, Christoffer Boe, Dagur Kári, Nikolaj Arcel og Ole Bornedal.

”Jeg har jo også prøvet at arbejde sammen med Steven Spielberg i War Horse,” siger han beskedent og forklarer, hvorfor det alligevel har været en større oplevelse at spille for Lars von Trier.

”For det første er Lars en fantastisk forfatter, og det kan man ikke sige om alle instruktører. Så du har et stærkt manuskript, men ellers får du ingen instruktion ved første optagelse af en scene.”

”Du får en sindssyg stor frihed, før han begynder at korrigere dit spil. Og det er ikke engang, fordi han laver vildt mange optagelser af samme scene. Det er tre-fire-fem-bum og så videre.”

”Lars instruerer i procenter, det elsker jeg. Det starter som regel med, at han siger: ’Én million procent ned!’, og så ved man, at man har overspillet.”

”Det er så potent, når han siger: ’Jeg vil ikke noget perfekt. Nu skal vi have nogle fejl, for vi skal have noget at bygge på.’ Sådan undgår han den der glatte følelse, som der kan være i nogle amerikanske film. Han vil se liv, han vil se noget levende!”

Drop psykologien
Humoren løber som en strøm igennem Riget Exodus, der med den okkulte gyserhistorie causerer over djøfisering, politisk korrekthed og krænkelseskultur.

”Lars har skruet op for satiren denne gang, så alt, hvad vores tid indeholder, findes i sæsonen,” siger Nicolas Bro.

Hvor Ernst-Hugo Järegaard i de to første sæsoner harcelerede privat over de tumpede danskere, er svensker-krigen i Riget Exodus brudt ud i lys lue.

”Den store ting, der har ændret sig siden 90’erne, er broen. Malmø og København er ved at smelte sammen, så det er vigtigt, at svenskerhistorien bliver endnu mere forstørret,” forklarer Nicolas Bro.

”Riget Exodus er et billeddigt, der møder et sketch-show. Det er alkymi, for der opstår en tredje genre i mødet mellem de to. Derfor synes jeg også, at meta-tilgangen, hvor Karen tager til Riget for at finde en ordentlig slutning på serien, er klog.”

”Det er en måde at skabe et fælles sprog på, et bestemt blik. Det handler om, at man skal lægge sin logik fra sig og holde op med at søge en psykologisk forklaring. Det er en port, vi skal igennem.”