this 2018
17. sep. 2018
Flere spillefilm i Vestdanmark
Kortfilmen Tarek er et flygtningedrama om tre brødres rejse gennem Danmark. Planen er, at der skal komme flere film om livet i Vestdanmark i fremtiden. Foto | Jalabert Production

Flere spillefilm i Vestdanmark

Den Vestdanske Filmpulje udvider talentudviklingsprogrammet Nye Talenter, der i fremtiden skal fokusere på udvikling af spillefilm.

Af Frida Marquard

Det skal være mere attraktivt for nye filmtalenter at lave fiktionsfilm i Vestdanmark. Også i fremtiden.

Derfor vil Den Vestdanske Filmpulje ændre deres talentudviklingsprogram Nye Talenter fra at fokusere på kortfilm til at udvikle spillefilm.

Tre spillefilmprojekter vil derfor næste år få støtte til udvikling af manuskriptet. Herfra vil ét filmhold blive udvalgt til at modtage fuld produktionsstøtte til en film i spillefilmlængde.

Filmen vil blive produceret på et lavbudget på 500.000 kroner.

Bro mellem formaterne
Vestdanmark markerer sig allerede på det danske filmlandkort med blandt andet Filmby Aarhus samt filmuddannelserne Super8 og VIA’s Multiplatform Storytelling & Production.

Men i fremtiden skal fokus i højere grad være rettet mod støtte til produktion af spillefilm. Det forklarer Steen Risom, leder for Den Vestdanske Filmpulje.

”Vi har en rigtig god talentudvikling i gang i Vestdanmark. Men der mangler noget, der bygger bro mellem produktion af kortfilm og film, som kommer op i spillefilmlængde. Det tomrum håber vi nu, at Nye Talenter kan være med til at udfylde.”

Plads til nye historier
De tre kortfilm fra dette års talentudviklingsprogram havde i torsdags premiere på This. Festival i Aarhus. Her blev der vist stor genremæssig spændvidde.

I den semi-animerede børnebogsfilmatisering Game On får en dreng besøg af karaktererne fra sit yndlingscomputerspil. Flygtningedramaet Tarek handler om tre brødres rejse gennem Danmark. I ensemblefilmen Lyden af uventet død rammer katastrofen i det glade natteliv.

Og netop spændvidden skal Nye Talenter være med til at støtte.

”Der er mange danske film, der handler om en mand og en kvinde fra middelklassen, som sidder og drikker kaffe og taler om deres parforhold. Derfor er det vigtigt, at vi giver plads til nogle nye talenter, der kan fortælle anderledes historier,” fortalte Jakob Kirstein Høgel, Filmby Aarhus, i sin præsentation af kortfilmene.

Kortfilmene er alle blevet produceret over en etårig periode. Et krav til produktionerne har været, at lokationer til optagelser, skuespillere og filmhold så vidt muligt har skullet findes i Vestdanmark.

Nye Talenter er sponsoreret af Den Vestdanske Filmpulje, Aarhus Filmværksted, Filmby Aarhus og Maan Rental.

This. Festival 2018

This. er en to-dags tværmedial festival, der kombinerer kunst, musik, film, teknologi og markedsføring.

Festivalen finder sted i Filmby Aarhus 13. – 14. september.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten