Nyhed
12. juni 2009
Filmuddannelse har ikke opgivet

Filmuddannelse har ikke opgivet

Initiativtagerne til ny filmuddannelse i Århus føler sig misforstået og lægger op til samarbejde.
Af Jesper Bo Petersen

Det ville være synd at sige, at den nye filmuddannelse i Screen Arts er blevet mødt med åbne arme af filmbranchen.

Dagen efter at Ekko kunne offentliggøre planerne om en ny filmuddannelse i Århus, undsagde de to store brancheforeninger, Producentforeningen og Danske Filminstruktører, initiativet.

Vi har ikke brug for flere filminstruktører, som i forvejen har en stor arbejdsløshed, argumenterer de.

I onsdags kom selveste kulturminister Carina Christensen på banen.

”Ud fra de formuleringer, der er i ansøgningen, kan jeg ikke se andet end, at uddannelsen sigter mod fuldstændig samme erhvervsområde som Filmskolen i København, og det kan vi ikke støtte,” udtaler Carina Christensen til Berlingske Tidende.

Filmskolen må have et problem

Lektor Richard Raskin fra Århus Universitet ønsker ikke at kommentere modstanden mod den uddannelse, han er idémanden til. Det vil samarbejdspartneren VIA University College, som efter planen skal udbyde uddannelsen, til gengæld gerne.

”Hvis man hvert andet år på Den Danske Filmskole uddanner seks personer med den visitering, der er i København, og de ikke kan få job, så skal man måske lige kigge lidt på uddannelsen,” siger Martin Hansen, chefkonsulent på VIA University College, til Ekko.

”Hvis man uddanner seks personer til udelukkende at lave spillefilm, så kan jeg måske godt se, at der kan være et problem.”

Ikke en auteurskole

500 vestdanske virksomheder har, ifølge chefkonsulenten, tilkendegivet, at det er en barriere for vækstudviklingen på medieområdet, at der ikke findes en uddannelse som Screen Arts.

Uddannelsen, som bakkes op af instruktørerne Nils Malmros og Jørgen Leth, vil fokusere på storytelling i levende billeder til alle medier, tv, internet, mobiltelefonen etc.

”Vi har ikke lavet en kopi af Den Danske Filmskole. Filmskolen kan en masse ting, men vi er i et andet regi. Det er en misforståelse at betragte vores uddannelse som en auteurskole, og vi har en mere international profil end Filmskolen,” siger Martin Hansen, der håber, at de to uddannelser kan komplimentere og samarbejde med hinanden.

Tavs undervisningsminister

Arbejdsgruppen bag uddannelsen har sendt en ansøgning, der lige nu gennemgår den indledende screening hos Undervisningsministeriet. Her vil det blive afgjort, om den går videre til næste runde, hvor et uafhængigt akkrediteringsnævn skal tage stilling til ansøgningen.

Undervisningsministeriet ønsker ikke at udtale sig om århusianernes uddannelsesplaner.

”Det er en lang procedure, som ansøgningen skal igennem. Det ville være dybt useriøst, hvis Bertel Haarder går ud på baggrund af nogle avisartikler og siger ja eller nej, når der er et selvstændigt akkrediteringsnævn, der først skal vurdere den,” siger undervisningsministerens pressechef, Line Aarsland.

Erhvervsmæssig satsning

Martin Hansen fra VIA University College er sikker på, at uddannelsen nok skal komme på et eller andet tidspunkt.

”Det er en erhvervsmæssig satsning, ikke en kulturministeriel. Det handler om morgendagens uddannelse. Behovet for folk, der kan fortælle i levende billeder på alle mulige platforme, er der,” siger Martin Hansen.

Relevante artikler

Essay
08. aug. 2007
Verdens bedste filmskole?

Verdens bedste filmskole?

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Historien på film
Flammen & Citronen
Tema
03. nov. 2007

Flammen & Citronen

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten