Afgangselever frygter for Filmskolens fremtid

Sjovt. Stort. Relaterbart. Underholdende. Uforudsigeligt. Sensibilitet.

Ordene dækker over, hvad de seks færdiguddannede instruktører hver især gerne vil bidrage med til dansk film.

Efter fire år forlader instruktørerne nu Den Danske Filmskole med afgangsfilm, der spænder fra en Dirch Passer-lignende komedie til eksperimenterende værker om hjertesorg og længsel.

Filmene er blevet produceret, samtidig med at Filmskolen har været ude i det største stormvejr i mange år. Rektor Vinca Wiedemann vil ændre Filmskolen til en bachelor- og kandidatuddannelse, men størstedelen af eleverne på skolen er imod planerne.

Det gælder også fiktionsinstruktørerne – Christian Arhoff, Emilie Marloth Frøkjær, Katrín Björgvinsdottir, Mads Mengel, Jacob Møller og Katrine Brocks – på den årgang, som startede i 2015 og nu dimitterer.

”Der er ved at ske et paradigmeskift, hvor det virker, som om Vinca vil gøre eleverne til tomme skåle, der skal fyldes op med viden. Men vi kom ind på præmissen om, at vi allerede var kunstnere, og det har skolen så brugt fire år på at prøve at hjælpe os med,” siger Mads Mengel.

Han har lavet afgangsfilmen Forestillingen om Juliane, hvor en teaterinstruktør skaber et stykke for at minde sin Alzheimers-ramte kone om deres ægteskab. Christian Arhoff, der står bag det sort-hvide date-drama Viktor på månen, nikker.

”Man skal passe på med at teorisere film. Det er ikke Københavns Universitet det her. Det her er en praktisk uddannelse, og det handler om at gå ud og lave film, gøre sig erfaringer og lave en ny film,” siger Christian Arhoff.

Personligt filmsprog
Der er en klar rød tråd i de seks afgangsfilm. Alle film kredser om den smertefulde kærlighed, og historierne er hentet fra instruktørernes egne tanker og følelser. De udtrykker en længsel efter samhørighed, og fællesskabet er den ånd, som deres uddannelse har været båret af.

”Filmskolen har været et trygt og familiært sted. Man bliver samtidig udfordret og lærer så meget om sig selv og hinanden. Det er det mest intense, jeg nogensinde har oplevet,” siger Katrine Brocks, som sætter fokus på psykisk sårbarhed i Under bølgerne, over skyerne.

Jacob Møller – som fortæller om mænd i dyb hjertesorg i Studie udi menneskedyret no. 38: Hjertekvaler – er helt enig.

”Alle kan hurtigt lære at sætte et kamera op, men på Filmskolen lærer man at finde sit personlige filmsprog. Det sker gennem eksperimenter, og der er plads til at eksperimentere og fejle,” forklarer Jacob Møller.

Hul i hovedet
Balancen mellem at vise forståelse for den enkelte kunstner og samtidig etablere et stærkt fællesskab har været det vigtigste for denne årgang.

Og det er den filmskole, som de ønsker bevaret. Derfor lavede de en happening tidligere på året, hvor de advarede mod ændringer af uddannelsen ved symbolsk at begrave den gamle filmskole.

”Vi er bange for, at de næste generationer ikke får den samme oplevelse som os,” siger Katrine Brocks.

”Oprøret kommer fra en kæmpe kærlighed til dette sted, til sammenholdet og årgangene i det hele taget. Vi er så afhængige af hinanden, og vi kan ikke undvære hinanden,” forklarer Christian Arhoff.

Katrín Björgvinsdottir, der med Dronning Ingrid skildrer en 34-årig singlekvinde, føler, at hun er blevet set som menneske og kunstner på skolen.

”Filmskolen tager dig alvorligt som kunstner. Det lyder forfærdeligt at sige det højt, men det at kunne få lov til at være kunstner er så vigtig at holde fat i,” siger hun gestikulerende.

”Det handler også om specialisering,” supplerer Emilie Marloth Frøkjær, som står bag Hollow Heart, der handler om det svære valg mellem familie og arbejde.

”Vi har brugt fire år på at blive bedre til det, vi gerne vil lave. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kan lave både fiktionsfilm, dokumentarfilm og animationsfilm. Det er jo bare hul i hovedet. Det er tre forskellige typer af mennesker, som går på tre instruktørlinjer,” siger hun med reference til Vinca Wiedemanns planer om at sammenlægge fiktion-, animation- og dokumentarlinjerne.

Fremtiden
Fremtiden for de seks instruktører er uvis – Jacob Møller siger med et glimt i øjet: ”Jeg har meldt mig ledig på Jobnet” – og den uvished deler afgangseleverne med deres egen Filmskole.

Kampen om Filmskolen startede og ender muligvis med denne årgang. De er nemlig sidste årgang, som har gennemført uddannelsen, inden de nye ændringer træder i kraft.

Men selv om instruktørerne nu skal i gang med deres egen karriere, er de stadig optaget af, hvad der sker på Filmskolen.

”Vores og de øvrige elevers store pointe har været, at vi gerne vil have, at der bliver lyttet til os. For det er jo os, der har gået på skolen og har erfaring med, hvad der fungerer,” siger Jacob Møller.