Nyhed
10. juli 2004
Filmklubber øjner håb efter dom

Filmklubber øjner håb efter dom

Gymnastikforeninger skal ikke længere betale KODA-afgift, og det glæder børnefilmklubberne, der heller ikke ønsker at give en skilling til musikken. Retssagen, der begynder til september er dybt skadelig for hele filmbranchen, mener KODA.
Af Christian Nørgaard
Basserne i Espergærde, Modne piger i Bellinge og Rytmedamer i Odder kan fremover slå flik-flak til musik uden at betale komponisterne. En spinkel Højesteretsdom med dommerstemmerne 3-2 afgør, at syv gymnastikforeninger fritages for at betale KODA-afgift under træningen, da der ikke er tale om offentlig fremførelse. De tre dommere begrunder blandt andet afgørelsen med, at gymnastikforeningerne er ikke-erhvervsdrivende, baseret på frivilligt arbejde og delvist virker til at fremme sociale relationer lokalt. Højesteret lægger vægt på, at gymanstiktræningen kræver indmeldelse i foreningen til et bestemt hold for en sæson. Dommen gælder således ikke træning efter klippekort-modellen. Mildt forbavset Der er åbenlyse paralleller mellem dommen og Danske Børne- og Ungdomsfilmklubbers sag mod KODA, mener landskonsulent i DaBUF, Ebbe Preisler: ”Jeg var umiddelbart mildt forbavset over udfaldet af dommen. Det er en tre mod to-afgørelse, så den er ikke entydig, men det er min vurdering at vores sag mod KODA står bedre nu. Sagerne er sammenlignelige, fordi vi også kræver medlemskab af foreningen, og vi annoncerer heller ikke offentligt ud over sæsonstarten. Desuden siger gymnastikdommen, at der ikke skal betales afgifter for værkfremførelse for børn under 14 år, og det er langt de fleste af vores medlemmer.” DaBUFs aftale med Foreningen af Filmudlejere i Danmark fra 1983 anerkender desuden, at filmvisning i klubberne er ikke-offentlig, hæfter Ebbe Preisler sig ved. Dybt skadelig sag Martin Gormsen, underdirektør i KODA, kan slet ikke se parallellerne. ”De to sager har intet med hinanden at gøre. Vi opfatter det som en meget konkret dom og ser ikke noget grundlag for, at den skal få konsekvenser for andre end helt traditionelle gynmastikhold. Det står også i selve dommen,” siger han. ”Vores væsentligste synspunkt er, at der gælder ens regler i ophavsretloven for filmproducenter som for komponister til filmmusik, så hvis DaBUF får ret i, at fremførelse i filmklubberne er ikke-offentlig, så skal de heller ikke betale filmproducenterne. Det vil være dybt skadeligt for hele filmbranchen, for det vil udhule hele branchens indtægtsgrundlag,” mener Martin Gormsen. Udlejning svækket af omtale Filmklubberne betaler knap 70.000 kr. årligt i KODA-afgift, svarende til lidt over en krone for hver af de omkring 65.000 medlemmer: ”Det er ikke beløbsstørrelsen, sagen handler om, selv om mange klubber arbejder på en meget, meget spinkel økonomi. Det er en principiel sag,” siger Ebbe Preisler, der erkender, at retssagen, som beynder til september, er lidt besynderlig for filmklubberne. DaBUF driver nemlig samtidig lejfilmnu.dk, som tilbyder skoler, institutioner og foreninger at leje film, der er frikøbt til offentlig fremvisning og dermed meget dyrere at leje. Lejfilmnu.dk insisterer som tidligere beskrevet i EKKO på, at blandt andet skoler skal betale rettighedshaverne. Så i denne sag er Ebbe Preisler på linje med KODA og Videogramdistributørerne, som frygter for deres fremtidige indtægter. Og Ebbe Preisler mener, at den megen fokus, der har været på ophavsretsspørgsmålet i blandt andet EKKO, har skadet forsøget med udlejning i lejfilmnu.dk: ”Det går ret stilfærdigt. Vi kan mærke, at skolerne ikke bruger tilbud som vores, hvilket må betyde, at lærerne enten henter film i videoforretningen eller tager dem med hjemmefra,” siger han.
Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten