Nyhed
10. nov. 2008
Filmklipper ud i lyset

Filmklipper ud i lyset

Nanna Frank Møller har taget springet fra klippebordet til instruktørstolen og har en ny film på CPH:DOX.

Af Claus Christensen

Anders Refn. Tómas Gislason. Jacob Thuesen.

Det er en fornem kongerække, som Nanna Frank Møller indtræder i. En kongerække af instruktører, som har det tilfældes, at de startede filmkarrieren som klippere.

36-årige Nanna Frank Møller er uddannet på Den Danske Filmskole og har klippet for toneangivende dokumentarister som Max Kestner og Anne Regitze Wivel.

Nu har hun taget springet fra klippebordet til instruktørstolen.

Bordet fanger
Sidste år debuterede Nanna Frank Møller med den prisbelønnede Someone Like You, et poetisk portræt af en cirkustrup på randen af et nervøst sammenbrud. I morgen er der premiere på hendes anden film, Let's Be Together, som er udtaget til hovedkonkurrencen på CPH:DOX-festivalen.

"Når du går fra at være klipper til at blive instruktør, træder du ud i lyset. Du bliver iagttaget, og bordet fanger. Det kan være skræmmende, men det er samtidig ekstremt forløsende at træde ud i virkeligheden og møde mennesker," siger Nanna Frank Møller.

Høje hæle og lak i håret
I Let's Be Together følger vi den fjortenårige, brasilianskfødte dreng Hairon, der bor i en dansk provinsby.

Hairon er ikke som andre teenagere. Han har to fædre, en dansk og en brasiliansk, og han går i høje hæle, sprayer lak i håret og ønsker inderligt at ligne Kleopatra på sin femtenårs fødselsdag.

"Hairon står imellem to tilsyneladende meget forskellige fædretyper og er i tvivl om, han er mere pige end dreng. Det billede fik lamperne til at lyse og min fantasi til at rulle," fortæller Nanna Frank Møller.

Læs hele Ekkos interview med Nanna Frank Møller.

'Let's Be Together' vises den 11. november kl. 21.30 i Empire Bio, den 13. november kl. 19.15 i Husets Biograf og den 16. november i Gloria kl. 21.45.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere