Filminstituttet glædes over medieudspil
Der er mange gode tanker, men også nogle problematiske spørgsmål i regeringens medieudspil, mener direktøren for Det Danske Filminstitut.
Dagens medieudspil fra regeringen mødes først og fremmest med glæde fra filmbranchens velsagtens vigtigste aktør: Det Danske Filminstitut.
Her hæfter man sig særligt ved, at regeringen vil bruge et kulturbidrag på de internationale streamingtjenester til at styrke dansk film.
”Det er meget positivt, at udspillet ser på medieøkonomi og Public Service-puljen, selv om der ikke nævnes konkrete beløb. Der er nogle fine tanker om, hvad der skal gøres,” siger Claus Ladegaard, administrerende direktør på Filminstituttet, til Ekko.
”Jeg vil overlade det til politikerne at finde ud af, hvad der herfra skal gøres. Men det er positivt, at regeringen tager situationen alvorligt ved at foreslå et kulturbidrag fra streamingtjenesterne på fem procent. Der står tydeligt i udspillet, at det skal bruges til at forøge filmstøtten og Public Service-puljen, så vi kan sikre produktionen af indhold, der tager udgangspunkt i dansk kultur.”
– Hvad tænker du om, at puljen også skal omfatte radio og podcast?
”Det er en god idé. Særligt for den slags fortællende genrer, som ikke kan finansieres i dag. Vi snakker jo ikke om nyhedspodcast, men ambitiøse dokumentar- eller fiktionsfortællinger.”
Hverken ressourcer eller kompetencer
Claus Ladegaard ser dog også problemer ved et af punkterne i regeringens medieudspil.
Det er nemlig ikke nærmere beskrevet, hvordan ambitionen om at afkræve public service-producenter – og eventuelle underleverandører – en overenskomst, der sikrer ordentlige vilkår for filmbranchens arbejdere.
Han har tidligere sagt, at han fik hovedpine bare af at tænke på, hvordan sådan noget skal administreres. Men nu kan det blive virkelighed.
”Det er rigtigt og helt indlysende, at man stiller det krav til offentlige penge. Jeg er dog bekymret over, hvem der skal håndhæve det,” siger Claus Ladegaard.
”Arbejdsmiljø skal jo håndhæves af arbejdsmiljømyndigheder, og jeg er nervøs for, hvis Filminstituttet skal håndhæve den slags. Det har vi hverken ressourcer eller kompetencer til.”
– Har du et forslag til, hvordan det skal administreres?
”Nej, det overlader jeg trygt til lovgiverne at komme med bud på. Jeg går ud fra, at der bag formuleringerne ligger nogle tanker om, hvordan det skal gøres.”
Model er brudt sammen
På pressemødet sagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, at man i de kommende medieforhandlinger ikke ville se på public service-stationerne DR og TV 2’s filmforpligtelse.
Det hører under filmaftalen, som løber frem til 2023 og først skal genforhandles der. Claus Ladegaard forklarer, at filmforpligtelsen i den nuværende filmaftale dog er gået i stykker.
”Der sker en ret heftig udnyttelse i overdragelse af rettigheder fra producenter til broadcastere. Og endnu værre betyder den nuværende model, at mange danske film ikke bliver vist på tv eller meget sent. Modellen i det nuværende forlig virker simpelthen ikke,” siger Claus Ladegaard.
”Tidligere har de såkaldte vinduer hængt godt sammen, så selv om en dansk film måske ikke har haft stort publikum i biografen, er den blevet set af en til halvanden million mennesker på tv. Men den klassiske model er brudt sammen, og det er en udfordring. Særligt i en situation, hvor vi taler om at styrke dansk indhold i forhold til internationalt indhold. Vi har på det punkt opnået præcis det modsatte.”
