Nyhed
21. nov. 2008
Filmdebatten ruller

Filmdebatten ruller

Journalister takker nej til filmproducers invitation til et tættere samarbejde, mens Paprika Steen svinger pennen over "journalistkunstneren".

Af Claus Christensen

Hvilke krav kan man tillade sig at stille for at medvirke i et interview?

Skal man have lov til at læse artiklen før tryk, rette fejl og misforståelser eller måske ligefrem hjælpe journalisten på rette vej?

Det diskuteres i Ekkos debatforum, hvor fronterne er trukket skarpt op.

Dygtige sammen
Zentropa-produceren Meta Louise Foldager mener, at der er så mange fatale fejl og misforståelser, når journalister skriver om filmbranchen, at man som ansvarlig producer simpelt hen er nødt til at kræve artikler til godkendelse før tryk.

Produceren foreslår et tættere samarbejde, hvor den interviewede i højere grad bliver inddraget i produktionen af artiklen.

"Hvis man er dygtige sammen, kan der komme en rigtig god artikel ud af det," skriver Meta Louise Foldager.

Ikke et serviceorgan
Christian Monggaard fra Information og Claus Vittus fra DR Kultur giver Foldager ret i, at der er sjusk og svipsere i deres branche. Men de siger nej tak til invitationen.

"Styring fjerner ikke fejlene," mener Claus Vittus. "Journalisterne skal ikke acceptere at lade deres artikler og programmer 'godkendes' af branchen. Det sker heller ikke i andre journalistiske genrer, selvom mange politikere igennem tiderne har forsøgt - med Metas logik - at argumentere for det."

Den holdning deler Christian Monggaard.

"Journalister og filmbranchen står i en slags gensidigt afhængighedsforhold - vi har brug for den, og den har (mere) brug for os - men vi er sgu ikke et serviceorgan for filmbranchen. Vi skal værne om vores uafhængighed og troværdighed, og det kan vi kun, hvis filmbranchen blander sig uden om vores arbejde," skriver Christian Monggaard.

Smager sin egen medicin
Mens forholdet mellem branche og journalister debatteres i mere generelle vendinger, svinger skuespilleren Paprika Steen pennen over journalisten René Fredensborg, der satte debatten i gang med en kras kommentar om filmfolks hang til rettelak, blandt andre Paprika Steen.

Steen kan godt huske Fredensborg, selv om interviewet er flere år siden, og hun har en lidt anden udlægning af mødet end journalisten.

"Kan du ikke huske, hvad dealen var, da vi mødtes og skulle lave det famøse interview på Frederiksberg ved et cafebord med din diktafon (stor journalistkunst at optage ofrene for at få præcis, hvad de sagde) ... i høj sol ... nyskilte Rene eller var du ikke skilt endnu. I hvert fald i krise med dig selv," skriver skuespilleren i et et muntert indlæg, hvor Fredensborg får sin egen åbenhjertige medicin at smage.

Alle kan deltage i Ekkos debatforum, enten ved at kommentere et indlæg direkte på siden eller ved at sende et nyt indlæg med foto til redaktionen.

Relevante artikler

Nyhed
03. nov. 2008
Censur eller samarbejde?

Censur eller samarbejde?

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro