Filmbranchen forsøger at styre journalister

En uge efter offentliggørelsen af en spektakulær sag, hvor et filmselskab gik til bagholdsangreb på en journalist, undrede Filmmagasinet Ekkos chefredaktør sig i en kommentar.

Hvordan kunne det være, at den danske mediebranche ikke havde omtalt sagen, hvor distributionsdirektøren i SF Studios, Frederik Malling Juul, opfordrede til, at Tina Jøhnk Christensen blev ekskluderet fra sin journalistforening Hollywood Foreign Press Association?

Hun havde nemlig bare passet sit arbejde og på egen hånd skaffet Ekko et interview med selveste Quentin Tarantino til sommernummeret.

Det gik dårligt i spænd med den pr-strategi for Once Upon a Time in Hollywood, som Frederik Malling Juul havde i tankerne. Han havde planlagt, at et andet dansk medie skulle have interview med Tarantino, og da det ikke lykkedes skrev han en hård e-mail om journalisten til hendes forening i Los Angeles.

Nu er sagen blevet taget op i P1-programmet Mennesker og medier, hvor vært Kurt Strand i dag var tilbage efter en sommerpause og havde chefredaktør Claus Christensen inde som gæst for at fortælle om filmbranchens forsøg på at kontrollere medierne.

”Det her er det stærkeste eksempel, som jeg har set, på forsøg på at styre pressen,” siger Claus Christensen i programmet, som kan høres her.

”Vi kan mærke et pres, der måske er blevet stærkere fra distributørerne, som selvfølgelig er interesseret i at sælge billetter, men her var det meget kraftigt. En distributør i Danmark siger, at en journalist skal smides ud af en forening, som er helt uafhængig.”

Ukritiske kulturjournalister
Kurt Strand fortæller i starten af programmet, at SF Studios-direktøren Frederik Malling Juul har sagt nej til at medvirke i programmet.

”Jeg er meget glad for og har stor respekt for Mennesker og medier og måden, man behandler medier på. Men jeg har talt med de parter, jeg finder relevante, og forklaret min side af sagen og har ikke yderligere kommentarer,” læser værten op af en e-mail fra Frederik Malling Juul.

I stedet har Kurt Strand inviteret medierådgiveren Lasse Marker, der er skarp i tonen på værtens spørgsmål om, hvad han tænker om hele Tarantino-sagen.

”Det grænser til at være udemokratisk,” svarer Lasse Marker og fortsætter:

”Vi har SF Studios, som i første omgang prøver at kontrollere, hvilke journalister der skal have adgang til Tarantino. Efterfølgende prøver de at udelukke Ekko fremtidigt for deres adgang til Tarantino og andre instruktører og skuespillere. Og nu vil de ikke engang stille op til pressen og svare på kritikken. Det er temmelig problematisk.”

Problemet er dog ifølge medierådgiveren ikke mindst skabt af ukritiske kulturjournalister, der for størstedelens vedkommende ikke er i branchen for at agere vagthunde, men fordi de elsker kunst og kultur.

”Deres største drøm er ikke at afklæde magthavere, men at stå på den røde løber med kendte,” lyder Lasse Markers bredside til de danske kulturjournalister.

I alles interesse
Ekkos chefredaktør stiller sig i programmet enig med Lasse Marker i, at der også på kulturområdet er brug for kritisk journalistik.

”Det er jo ikke, fordi vi på Ekko sidder hver dag og drømmer om at lave en afsløring. Men hvis den er dér, skal man selvfølgelig skrive den. Det er vigtigt for filmbranchens skyld, der ellers kan blive sovset ind i pænhed og ligegyldighed,” siger Claus Christensen.

Han holder dog også fast i, at det samtidig er kærligheden til film, der driver værket. Og erkender, at Ekko selv har et afhængighedsforhold til distributørerne. Han overvejede således at undlade at bringe historien om SF-direktørens bag om ryggen-angreb på journalisten af frygt for, at det kunne skade Ekkos forhold til SF Studios.

”Grunden til, at jeg bragte det, er, at det er en væsentlig historie, som også har nogle større perspektiver,” siger Claus Christensen og tilføjer, at det vil være bedst for filmbranchens økosystem, hvis filmselskaberne skruer ned for den kontrollerende pr-maskine.

”Min pointe er, at vi ikke er ude på at ødelægge filmen eller Tarantino. Vi er sat i verden for at betjene vores læsere og skrive det mest interessante. Jeg er overbevist om, at det på den lange bane er i filmenes interesse, at man har tillid til medierne og synes, det er spændende, hvad der skrives om.”