Schlüters fald
19. aug. 2015
Filmbranche-advokat: Jeg er uskyldig
Den implicerede advokat fra Johan Schlüters advokatfirma bedyrer sin uskyld i svindelsagen. Foto | Advokatfirmaet Johan Schlüter

Filmbranche-advokat: Jeg er uskyldig

For første gang siden svindelsagen i Producentforeningen begyndte, står den bortviste advokat frem og bedyrer sin uskyld.

Af Casper Hindse

Det har formentlig ikke været sjovt at være advokat Susanne Løkkegaard Fryland den seneste halvanden måneds tid.

Som Ekko dengang kunne fortælle, blev advokaten bortvist fra advokatfirmaet Johan Schlüter I/S, og samtidig udsendte firmaet en pressemeddelelse, der utvetydigt beskrev ”grove økonomiske forbrydelser”.

Nu tager Løkkegaard Fryland, som indtil hjemsendelsen var én af Producentforeningens mest afholdte jurister, imidlertid til genmæle.

”Jeg mener jo, jeg er uskyldig, og at nogle blot skulle bruge en syndebuk. Det er også det, jeg regner med, politiets efterforskning vil vise,” siger Susanne Løkkegaard Fryland i dagens udgave af Sjællandske.

Advokaten står ellers beskyldt for at have hævet en række store beløb i sin position som direktør i firmaet Registrering Danmark APS. Det er netop disse hævninger på omkring 100 millioner kroner, som er gået ud over Producentforeningen, hvis medlemmer producerer film, tv og computerspil, og som startede sagen ved at politianmelde Advokatfirmaet Johan Schlüter I/S.

Susanne Løkkegaard Frylund forklarer til Sjællandske, at hun endnu er ikke blevet præsenteret for en anmeldelse:

”… indtil politiet eventuelt rejser sigtelser i sagen, vil jeg meget gerne have, at I respekterer, at jeg ikke ønsker at sige mere,” forklarer advokaten.

Relevante artikler

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film