Nyhed
07. aug. 2016
Film om petanque og en kæmpe søger støtte
I Johannes Nyholms The Giant spiller Christian Andrén den autistiske dreng Rikark med et deformt ansigt. Rikard elsker at spille petanque. Foto | Johan Lundborg

Film om petanque og en kæmpe søger støtte

Johannes Nyholm blev verdensberømt med kortfilm om en hønefuld charterturist spillet af en baby. Snart debuterer han med en spillefilm, der kan støttes på Kickstarter.

Af Jeppe Mørch

Svenske Johannes Nyholm er især kendt for kortfilmen Las Palmas, hvor hans etårige datter leger beruset charterturist i det spanske ferieparadis.

Vi udgav filmen på dvd #18 i 2011.

Nu er Nyhom snart færdig med sin første spillefilm, der har fået titlen The Giant. Han beskæftiger sig stadig med det legesyge, men denne gang er det komiske krydret med surrealistiske og eventyrlige elementer.

The Giant handler om den autistiske, petanquespillende dreng Rikard, som er udstyret med et deformt ansigt. Han leder efter sin mor, og i sin søgen får han hjælp af en 60 meter høj kæmpe.

Da filmen var stort set færdig, søgte Jonas Nyholm 105.000 svenske kroner til arbejdet med visuelle effekter i postproduktionen gennem crowfunding-siden Kickstarter.

De er allerede samlet ind, men det er stadig muligt at sende penge til The Giant og modtage en gave som belønning. Giver man 550 svenske kroner, kan man få Nyholm selv til at præsentere filmen ved en visning på en petanquebane i Göteborg.

Inspireret af en feberdrøm
Der er mere godt nyt for Johannes Nyholm. The Giant er netop blevet udtaget til hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i San Sebastian.

”Filmen er hovedsagligt inspireret af en feberdrøm, jeg havde, da jeg var fire år gammel, erfaring med at arbejde med udviklingshæmmede og af at have spillet petanque i flere år,” fortæller Johannes Nyholm på Kickstarter.

I Ekko #71 fortæller instruktøren også om sin petanque-erfaring. Den erfaring viste sig nyttig, da han skulle kaste en pølse i hovedet på Rikard i en afgørende scene.

Nyholm er også kendt for sine musikvideoer. Han har lavet film til numre fra The Knife, The Tallest Man on Earth og Jenny Wilson.

The Giant får efter planen allerede premiere i Sverige til efteråret. Det er endnu uvist, hvornår vi kan få den at se herhjemme.

Filmen er en dansk/svensk samproduktion produceret af Beofilm i Danmark og Garagefilm i Sverige. Den er støttet med 1,8 millioner kroner af Det Danske Filminstitut.

Teaser: The Giant

Relevante artikler

Nyhed
24. aug. 2011
Klassisk slapstick med baby

Klassisk slapstick med baby

Nyhed
22. aug. 2011
Svensk babysensation på Ekko-dvd

Svensk babysensation på Ekko-dvd

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste