Nyhed
06. feb. 2017
Film om Kirsten Thorup på vej
Kirsten Thorup fylder 75 år den 9. februar og har i sin lange karriere skrevet både romaner, digte, noveller og film. Foto | Sofie Amalie Klougart

Film om Kirsten Thorup på vej

Kirsten Thorups 50-års jubilæum fejres med premieren på en dokumentar, der beskriver forfatterens rejse fra barndommens stationsby til gennembruddet i 1960’ernes København.

Af Nicki Bruun

Forfatter Kirsten Thorup udgav i 1967 debuten Indeni – udenfor og har dermed 50-års jubilæum i år.

I den forbindelse bliver hun den 7. marts fejret med forpremieren på en ny portrætfilm om hende, Hjemme i verden.

Forpremieren sker i Thorups fødeby, Gelsted på Fyn.

Filmen skildrer hendes rejse fra den lille stationsby til 1960’ernes København, hvor Thorup – der bliver 75 år den 9. februar – arbejdede på at blive forfatter.

”I begyndelsen var det lidt pinligt, at jeg beskæftigede mig med noget så udsigtsløst som at skrive digte. Det blev ikke betragtet som et rigtigt arbejde,” siger Kirsten Thorup i en pressemeddelelse udsendt af instruktør Linda Wendels produktionsselskab Babyfilm, som har taget initiativ til portrættet.

Hjemme i verden er instrueret af Torben Skjødt Jensen, der tidligere har lavet dokumentarerne Carl Th. Dreyer – Min metier og Den talende muse om skuespilleren Asta Nielsen.

En samfundshistorie
Kirsten Thorup har i sin 50-årige forfatterkarriere skrevet romaner, digte og noveller, men også arbejdet med film og tv-serier.

Hun var sammen med Klaus Rifbjergs datter, Synne Rifbjerg, manuskriptkonsulent på Linda Wendels Ballerup Boulevard fra 1986.

Samarbejdet mellem Kirsten Thorup og Linda Wendel fortsatte, og senest var Thorup i 2003 også manuskriptkonsulent på Wendels Baby, som er baseret på Thorups egen debutroman fra 1973.

Hjemme i verden viser Kirsten Thorup fortælle om sit liv og sin kunst i løbet af den lange karriere. Dermed spejler filmen også den store forandring, der er sket i samfundet de sidste 50 år.

Filmen er et grundigt nedslag til trofaste fans af Kirsten Thorups forfatterskab, men også en introduktion til en af de centrale stemmer på den danske kunstscene.

Relevante artikler

Nyhed
19. feb. 2014
Linda Wendel laver film om Stine Bierlich

Linda Wendel laver film om Stine Bierlich

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten