Nyhed
03. feb. 2011
Film om Hitchcock på vej

Film om Hitchcock på vej

Mesteren af suspense får langt om længe sit liv op på det store lærred. Anthony Hopkins skal efter planen spille hovedrollen.
Af Andreas Ebbesen Jensen

Alfred Hitchcock bliver af mange anset for at være det største geni, der nogensinde har siddet i en instruktørstol.

Men det er de færreste, som rigtig ved, hvad der gemte sig inde bag filmlegendens pudsige, bulldog-lignende ydre.

Det vil filmatiseringen af Stephen Rebellos tyve år gamle bog Alfred Hitchcock and the making of Psycho forhåbentlig lave om på, når den efter alt at dømme får premiere næste år.

Hannibal Lecter som Hitchcock

Det forholdsvis ubeskrevne blad Sacha Gervasi, der stod bag den vellykkede dokumentarfilm Anvil: The Story of Anvil fra 2009, skal instruere – og John McLaughlin, der senest har været medforfatter på Darren Aranofskys Black Swan, står bag manuskriptet.

Men hvem skal udfylde mesterens sko på det store lærred?

Det tyder på, at det bliver ingen ringere end den legendariske skuespiller Anthony Hopkins, der igennem sin karriere har fået en vis erfaring med at spille historiske personligheder i film som Nixon, Amistad og Surviving Picasso.

Psycho var for farlig

Som filmens titel antyder, vil handlingen tage udgangspunkt i de frustrationer og det besvær, Alfred Hitchcock havde med at skabe horrormesterværket Psycho i 1960.

Ingen af de store selskaber ville dengang røre filmen om den moderdominerede seriemorder Norman Bates med en ildtang. Instruktøren endte derfor med selv at finansiere projektet og indspille filmen med sit tv-hold fra Alfred Hitchcock Presents.

Psycho blev en kæmpesucces og gjorde Hitchcock til mangemillionær. Den regnes i dag for en milepæl i filmhistorien og er et godt eksempel på den suspense, Alfred Hitchcock var så eminent til at orkestrere gennem sin karriere, der tæller klassikere som Skjulte øjne, Vertigo og Menneskejagt.

Bag om silhueten

Men Hitchcock var ikke blot en mester udi filmens ædle kunst. Han var også genial til at iscenesætte sig selv.

”I don’t use my cock,” skal den aldrende instruktør efter sigende have haft for vane at sige til sine borddamer. ”I mean, you can just call me Hitch.”

Forhåbenligt vil den nye film om Alfred Hitchcock give publikum mulighed for at komme ind bag instruktørens ikoniske, sorte silhuet og tegne et mere privat og personligt portræt af en af alletiders største filmskabere.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten