Nyhed
26. juli 2017
Feud-søgsmål kan påvirke Emmy-uddeling
Olivia de Havilland vandt som 33-årig i 1950 sin anden Oscar for rollen som Catherine Sloper i William Wylers romantiske drama Arvingen. Foto | Leo Tover

Feud-søgsmål kan påvirke Emmy-uddeling

Den 101-årige skuespiller Olivia de Havilland vil have fremskyndet sit sagsanlæg mod tv-serien, hvis Emmy-chancer kan komme i fare.

Af Nicki Bruun

Tv-serien Feud: Bette and Joan fik gode anmeldelser og mange roser, da den fik premiere tidligere på året.

Den handler om en angivelig rivalisering mellem de to skuespillere Bette Davis og Joan Crawford – som i serien spilles af Susan Sarandon og Jessica Lange – der hævdes at have en fejde under optagelserne af Hvad blev der egentlig af Baby Jane fra 1962.

Men efterhånden begyndte der at komme kritiske røster om seriens skildring af de autentiske personer.

I starten af juli lagde den 101-årige skuespiller Olivia de Havilland sag an mod serieskaberen Ryan Murphy og kanalen FX. Hendes karakter optræder blandt andet i seriens rammefortælling, hvor hun bliver interviewet om fejden mellem divaerne. Men Havilland mener, at Catherine Zeta-Jones’ fremstilling af hende er både løgnagtig og ærekrænkende.

Nu har de Havilland bedt om, at sagen kan starte allerede til efteråret. Det bør ifølge hendes advokater blive tilfældet, fordi den aldrende skuespiller gerne vil nå at få rettens ord for uretfærdigheden, mens hun lever, skriver branchemediet Deadline Hollywood.

Før fødselsdagen
Trods kritikken er Feud: Bette and Joan blevet nomineret til ti priser ved den kommende Emmy-uddeling.

Deadline Hollywood spekulerer dog i, at søgsmålet kan skade seriens chancer for at vinde priser. Olivia de Havillands advokater har nemlig fået et retsmøde i stand den 13. september – kun fire dage før Emmy-uddelingen. Her skal en dommer vurdere, om en retssag kan begynde i november efter skuespillerens ønske.

”Enhver på 101 år burde være berettiget til en fremskyndet retssag. Hun (Olivia de Havilland, red.) er ivrig efter at få sagen afsluttet i god tid inden hendes 102-års fødselsdag,” siger de Havillands advokat Suzelle Smith i forbindelse med begæringen om søgsmålet.

Skuespilleren blev 101 år den 1. juli, så der er næsten et år til næste fødselsdag.

Olivia de Havilland er bosat i Paris og vil ifølge Deadline Hollywood ikke deltage i høringen til september. Til gengæld vil hun måske tage turen til Hollywood, hvis der kommer en retssag i stand til november.

De anklagede har endnu ikke udtalt sig i sagen, men næste sæson af Feud er allerede planlagt til at komme i 2018 og handle om prinsesse Diana og Charles.

Trailer: Feud

Relevante artikler

Serieanmeldelse
31. mar. 2017
Feud

Feud

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington