Nyhed
27. aug. 2010
Festival af filmfolk til filmfolk

Festival af filmfolk til filmfolk

Minifestival på Bornholm skal hjælpe unge talenter med at sparke døren ind til den etablerede filmbranche.
 
Af Mikkel Kofod

Det er nok de færreste, der ville vælge at placere en international filmfestival i Gudhjem.

Men det er, hvad Flemming Jetmar har gjort. I 2008 grundlagde han Bornshorts International Film Festival, der begynder i dag og for tredje år i træk finder sted i biografen Scala i Gudhjem.
 
”Jeg er vokset op på Bornholm, og min veneration for øen fik mig til at placere festivalen der. Når jeg viser øen til udlændinge, synes de, den er smuk og pittoresk, men danskere synes bare, den er provinsiel,” fortæller Jetmar, der til daglig arbejder som filmfotograf i London.

Her har han gennem et årti opbygget et netværk i den engelske filmbranche. Det har givet ham muligheden for at sammensætte et program med 140 kortfilm, animationsfilm og musikvideoer fra 30 lande.

Starthjælp til talenter
Det internationale snit til trods er det en lille festival. Budgettet er på 85.000 kroner, og sidste år blev der solgt 300 billetter.

”Men festivalen er lavet af filmfolk til filmfolk.  Det er især til fordel for unge instruktører, der har talent, men ikke det rigtige netværk. Her får de muligheden for at vise sig frem for etablerede branchefolk. Det er med det for øje, at jurymedlemmerne er udvalgt,” fortæller han.

Juryen består af Bo Ehrhardt, som er medejer af Nimbus Film, samt briterne Vanessa Hetherington, producer på Another Film Company i London, og Andy Marohan fra Bikini Films, der har lavet musikvideoer for blandt andre Paul McCartney, Pet Shop Boys og Michael Jackson.

Kortfilm som visitkort
De tre jurymedlemmer skal vælge blandt tyve konkurrencefilm i fire kategorier: kortfilm på mindre end ti minutter og kortfilm mellem 10 og 30 minutter, musikvideoer og animationsfilm.

Fokus er på fiktion i kort format, og det er ikke tilfældigt, fortæller Flemming Jetmar.

”Kortfilmgenren boomer i London for tiden, og det har den faktisk gjort de sidste otte-ti år. Der er et væld af instruktører, som laver reklamer og musikvideoer, men som også vil lave spillefilm. Her er kortfilmen deres visitkort.”

Bornshorts 2010 foregår den 27. og 28. august, og Ekko rapporterer fra festivalen.

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Historien på film
Flammen & Citronen
Tema
03. nov. 2007

Flammen & Citronen

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten