Nekrolog
16. dec. 2013
Farvel til Peter O’Toole
Peter O’Toole (tv.) i signaturrollen som arkæologen T.E. Lawrence over for Omar Sharif i David Leans Lawrence of Arabia. Foto | Freddie Young

Nekrolog: Farvel til Peter O’Toole

Stjerneskuespilleren, der slog igennem med titelrollen i Lawrence of Arabia og fik hele otte Oscar-nomineringer uden at vinde, døde i lørdags 81 år gammel.

Af Marie Andersen

Altid brudepige, aldrig brud. Sådan beskrev Peter O’Toole sit forhold til den Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle, som han aldrig modtog trods hele otte nomineringer.

I 2003 tildelte akademiet ham dog en æres-Oscar for sin perlerække af mindeværdige præstationer.

”Nu har jeg fået min helt egen Oscar, som vil være med mig, til døden os skiller,” grinte han ved overrækkelsen.

Peter O’Toole døde lørdag 14. december på Wellington Hospital i London efter længere tids sygdom, oplyser hans agent til den britiske avis The Guardian.

Med på afbud
Både Albert Finney og Marlon Brando takkede nej til hovedrollen i storfilmen Lawrence of Arabia (1962). Det blev Peter O’Tooles held, for titelrollen som T.E. Lawrence blev hans store verdensgennembrud.

Tidligere havde den irsk-fødte skuespiller mest ernæret sig som teaterskuespiller ved Shakespeare-teatret Bristol Old Vic efter at have læst på Royal Academy of Dramatic Art i London.

Det succesfulde spring fra de skrå brædder til det hvide lærred skaffede ham mange store roller. Han spillede over for Peter Sellers i komedien Hva’ nyt, Pussycat? (1965), over for Katharine Hepburn som Henry II i Løve ved vintertid (1968), og i 1969 spillede han genert skolelærer i Farvel, Mr. Chips.

Turbulent privatliv
Den talentfulde, humoristiske og excentriske karakterskuespiller var søn af den skotske sygeplejerske Constance Jane Eliot og den irske rugbyspiller og bookmaker Patrick Joseph O’Toole, der ikke var bleg for at dele sit tætte forhold til alkohol med sønnen.

I 70’erne var O’Tooles liv præget af sygdom som resultat af netop hans store misbrug. Han fik fjernet bugspytkirtlen og en stor del af maven, men kom sig og vendte tilbage til skuespilkarrieren.

Efter et årti med sygdom og en skilsmisse fra den walisiske skuespiller Sîan Phillips vendte Peter O’Toole stærkt tilbage med komedien Det var tider (1982), der gav ham en Oscar-nominering, og Bertoluccis roste Den sidste kejser (1987).

I de senere år har han medvirket i Troja, hvor han spillede far til Paris (Orlando Bloom) og Hector (Eric Bana), og Hanif Kureishi-filmatiseringen Venus, for hvilken han igen blev Oscar-nomineret. Han lagde også stemme til den snobbede madanmelder Anton Ego i animationsfilmen Ratatouille (2007).

I 2012 annoncerede Peter O’Toole, at han ikke ville lave flere film.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere