Nyhed
29. dec. 2023
Fanny og Ole Bornedal krydser klinger i nyt Ekko

Fanny og Ole Bornedal pryder forsiden af det nye Ekko med et Bergman-inspireret billede fra kælderen, hvor meget af de to Nattevagten-film er optaget. 

Foto | Per Morten Abrahamsen

Fanny og Ole Bornedal krydser klinger i nyt Ekko

Far og datter – instruktør og skuespiller fra den nye Nattevagten – giver eksklusivt interview og fortæller åbenhjertigt om, hvad der skiller og samler dem.

Af Claus Christensen og Frederik Hoff

”Nu fyrer jeg dig og finder et andet barn til rollen,” skal Ole Bornedal have sagt under optagelserne af Fri os fra det onde, hvor datteren Fanny var syv år gammel.

”Hun havde fået nykker,” fortsætter instruktøren bramfrit. Han tilføjer dog, at det ikke var et større problem end, at det det kunne fikses med en is.

Fanny Bornedal husker ikke episoden sådan, eller at hun for den sags skyld var vanskelig.

Udvekslingen siger noget om den åbenhjertige tone i det eksklusive interview, som instruktøren og skuespilleren har givet i Ekko #95, hvor de pryder forsiden.

Far og datter fortæller ikke bare om deres arbejde på Nattevagten – Dæmoner går i arv, men diskuterer også en række af tidens brændende emner.

Og de er bestemt ikke enige om alt.

Det gælder #MeToo og woke-bevægelsen, hvor generationskløften åbner sig. Og Fanny Bornedal fortæller, at hun ser anderledes på den første Nattevagten end sin far.

”Det er en effektiv gyser, men det, der interesserer mig mest, er de to mænds trang til vanvid. Den følelse kender jeg ikke,” siger Fanny Bornedal og tilføjer:

”Jeg kunne bedre identificere mig med kvinderne i filmen. De har på en måde mere hold i den virkelighed, jeg kender til.”

Bestil magasinet her og læs det ti siders store interview. Det bliver illustreret af Per Morten Abrahamsens flotte og lidt uhyggelige billedserie med parret i kælderen under Sankt Joseph-bygningen på Nørrebro, hvor dele af både den gamle og nye Nattevagten er optaget.

Tæt på mesterværker
Det 132 siders fyldige magasin byder på artikler om de kommende måneders bedste film.

Yorgos Lanthimos og Emma Stone fortæller om tilblivelsen af deres erotiske sci-fi-drama Poor Things.

Den franske Guldpalmevinder Justine Triet forklarer baggrunden for sin fascinerende ægteskabs-thriller Frit fald.

Vi tegner også et portræt af Jonathan Glazer, der er kendt for kultfilmen Under the Skin og nu er Oscar-favorit med holocaust-dramaet The Zone of Interest.

Den tyske skuespiller Sandra Hüller, der er kendt for Min far Toni Erdmann og har hovedrollen i både Frit fald og The Zone of Interest, beretter om opvæksten i DDR.

Krisen i dansk film
I temaet ”Krisen i dansk film” diskuterer to af dansk films spidser, Filminstituttets Claus Ladegaard og Producentforeningens Jørgen Ramskov, branchens fremtid.

Vi giver et bud på, hvordan ”Nordens Netflix”, streamingtjenesten Viaplay, kunne kollapse totalt på bare fjorten dage.

Tv- og radioværten Per Juul Carlsen skyder med skarpt mod DR’s nedlæggelse af filmjournalistikken og fortæller for første gang om, hvordan fyringen bragte ham så langt ud, at det nær havde kostet ham livet.

Journalist Jesper Vestergaard Larsen går DR’s omdiskuterede dokumentar Forfulgt af politiet? efter i sømmene og har en afsløring, som chokerer en ekspert.

Alt dette og meget, meget mere kan læses i det nye nummer. Se oversigt over artikler og bestil nummeret her.

Ekko #95

Fanny og Ole Bornedal stiller for første gang op til stort fællesinterview i det nye Ekko-nummer.

De taler åbenhjertigt om generationsforskelle og Nattevagten – Dæmoner går i arv.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Bestil magasinet her og få det tilsendt.

Magasinet er på vej ud i løssalg over hele landet.

Abonnenter kan også læse bladet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten