Nyhed
12. aug. 2022
Familie slukker stjernes respirator
Anne Heche blev berømt både for sine roller i film og tv-serier samt sit romantiske forhold til en anden kvinde i et af Hollywoods første officielle homoseksuelle par. Foto | uoplyst

Familie slukker stjernes respirator

Den 53-årige skuespiller Anne Heche har i en uge ligget i koma efter en bilulykke, og nu har familien opgivet håbet om et mirakel.

Af Nicki Bruun

Den 5. august kørte skuespilleren Anne Heche galt i sin bil. Der gik ild i både bilen og det hus, hun kørte ind i, så brandmænd i en time kæmpede for at redde hende ud.

Siden har hun ligget i koma, og nu siger hendes familie ifølge internationale medier, at 53-årige Heche ikke forventes at overleve.

Hun har fået så alvorlig hjerneskade, at hun holdes kunstigt i live. Familien er i gang med at tage stilling til organdonation, og derefter vil de slukke hendes respirator.

”Anne havde et stort hjerte og mødte alle med sin generøse ånd. Hun havde et enormt talent, men hun så det at sprede venlighed og glæde som sit livsværk — især i forhold til, hvem man må elske,” lyder det i en udtalelse fra skuespillerens familie.

Familien havde efter sigende håbet på et mirakel, men har nu øjensynligt taget afsked med Heche.

”Hun vil blive husket for sin modige ærlighed og savnet for det lys, hun bragte ind i verden.”

Kærest med DeGeneres
Anne Heche blev berømt i 1990’erne, hvor hun havde roller i Donnie Brasco, Når halen logrer med hunden og Gus Vant Sants genindspilning af Psycho.

Skuespilleren spillede sammen med Harrison Ford i overlevelses-komediedramaet 6 dage, 7 nætter fra 1998. I den periode blev Heche også kendt på grund af sit privatliv.

Hun var kæreste med stjernen Ellen DeGeneres, da denne under stor mediebevågenhed sprang ud som homoseksuel.

Op gennem 00’erne medvirkede Heche i en række film og serier som L.A. Gigolo, Men in Trees og Hung. I nyere tid har det været småt med store roller for Anne Heche, som dog stadig havde en lang række projekter undervejs, da hun kørte galt.

Ifølge politiet i Los Angeles har man gennem en blodprøve konstateret, at Heche på ulykkestidspunktet havde narkotiske stoffer i blodet.

Tv-stationen Lifetime har meddelt, at man stadig vil give tv-filmen Girl in Room 13 – hvor Heche medvirker – premiere i september som planlagt.

Foruden forholdet til Ellen DeGeneres har Anne Heche været gift en gang og haft et længerevarende forhold til en mand. Hun har to børn.

Trailer: Remake af Psycho

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten