Færøsk og grønlandsk film får lige vilkår

I starten af oktober gik 34 filmfolk fra primært Grønland og Færøerne sammen om et forslag til filmaftalen om at gøre det muligt for film på grønlandsk og færøsk at søge midler fra Det Danske Filminstitut på lige fod med film på dansk.

Tidligere har alle ikke-dansksprogede film måttet søge midler fra samme lille pulje, hvor konkurrencen er yderst hård med for eksempel Lars von Triers engelsksprogede film og den farsi-sprogede Holy Spider.

Men nu er de 34 filmfolks ønske blevet opfyldt.

”For at styrke film på grønlandsk og færøsk er forligspartierne enige om, at sidestille danskproducerede film på grønlandsk og færøsk, således at danske producenter kan søge støtte til film på grønlandsk og færøsk på lige fod med dansksprogede film,” står der på side seks i den nye filmaftale, som regeringen og et bredt forlig i Folketinget har indgået.

”Jeg er stolt af ændringen,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt til Ekko.

”Det at man som færøsk eller grønlandsk filmskaber med dansk hovedproducent nu kan søge støtte hos Filminstituttet, det er fornuftig ligestilling. For i Rigsfællesskabet er der mange ufortalte historier, og de fortjener at få en stemme,” siger kulturministeren.

Hele Kongeriget Danmark
Den færøsk-danske instruktør Andrias Høgenni er nomineret til Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2023 for at være en af initiativtagerne til forslaget og en langvarig fortaler for norddansk film.

I 2020 vandt Høgennis Ikki Illa meint prisen for bedste fiktion ved Ekko Shortlist Awards.

”Jeg bliver virkelig rørt og glad, når jeg hører den nyhed. Det er dejligt, at filmaftalen nu dækker hele Kongeriget Danmark i stedet for bare Danmark,” siger Andrias Høgenni.

”Det betyder, at vi endelig skal til at vise, hvad vi kan. Vi får nu mulighed for at vise, at vi kan lave film på samme niveau som resten af Danmark. Det er en af de største ændringer i forhold til filmproduktion i rigsfællesskabet siden Nordoc Puljen blev oprettet,” siger Andrias Høgenni.

Nordoc puljen er en ordning, som støtter grønlandske og færøske film.

– Men selv om det på papiret er lettere at få støtte nu, kan konsulenterne vel stadig bare sige nej?

”Det skal de være velkomne til. Det er en del af hele grundstammen i dansk film, at de bedste historier får støtten. Nu kan vi blive vurderet på vores kvalitet alene i stedet for at blive skudt ned med spørgsmål om, hvorvidt hovedpersonen kan gøres dansk.”

For at få støtte på lige fod med danske film skal de færøske og grønlandske produktioner dog stadig have en dansk hovedproducent.

Ændringen betyder også, at puljen for ikke-dansksprogede film – som nu ikke længere rummer færøsk og grønlandsk – er blevet mindre. I den nuværende aftale kan mellem fem og ti fremmedsprogsfilm få støtte i aftaleperioden. I den nye aftale er det mellem fire og otte.

Længe undervejs
I en pressemeddelelse fra Kulturministeriet om ændringen forklarer Sjúrður Skaale fra det færøske parti Javnaðarflokkurin, at den har været længe undervejs.

”Det er snart to år siden, at jeg rejste denne sag over for den forhenværende kulturminister efter at have talt med det færøske filmhus, Det Danske Filminstitut og partiernes kulturordførere. Sagen var på vej til at blive løst, men bortfaldt ved valget for et år siden,” skriver han og takker nuværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt for nu at gennemføre ændringen.

I pressemeddelelsen udtrykker Anna Falkenberg fra det færøske parti Sambandsflokkurin sin begejstring, og det samme gør de grønlandske folketingsmedlemmer.

”Kunst og kultur går hånd i hånd, og vi har i Kalaallit Nunaat kreative og formidable filmproducere, der får mulighed for at udvikle sig videre. Jeg har altid arbejdet for, at Kalaallit Inuit kunstnere skal have mulighed for at dyrke kunsten uden at gå på kompromis med sprog og kultur,” siger Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut.

”Det glæder mig, at vi med denne filmaftale får fjernet en strukturel hindring for grønlandske filmfolk. Vi baner vejen for fælles storytelling og mere nuanceret viden om hinanden i Rigsfællesskabet, hvilket kan vække nysgerrigheden og styrke relationen mellem vores lande,” siger Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit.