højskolesagen
30. juni 2021
Fællessang på filmhøjskole
Næppe mange har gættet på filmklipper Åsa Mossberg og konservatorieuddannede Nikolaj Davidsen som det nye forstanderpar på Filmhøjskolen i Ebeltoft. Men valget er ikke desto mindre logisk, skriver Ekkos chefredaktør. Foto | European Film College

Forstanderpar: Fællessang på filmhøjskole

Musiker Nikolaj Davidsen og filmklipper Åsa Mossberg bliver forstanderpar på European Film College, der har været ramt af uro efter flere chikane- og misbrugssager.

Af Claus Christensen

Det er ingen hemmelighed, at højskolesangbogen ikke er det første, der møder øjet på European Film College i Ebeltoft.

Naturligt nok, for det officielle sprog på skolen er engelsk, og mange elever og undervisere kommer fra udlandet.

Men på et dybere plan har der været kritiske røster, der mener, at filmhøjskolen mangler den almene, folkelige oplysning og demokratiske dannelse, som er forudsætningen for at få 10,9 millioner kroner i årlig støtte fra Kulturministeriet.

Kort sagt, for meget filmteknik og for lidt ånd.

Ekko erfarer, at der parallelt med sagerne om sexchikane, magtmisbrug og ledelsessvigt er blevet klaget over højskolen til ministeriet.

På Slots- og Kulturstyrelsen bekræfter man over for Ekko, at man for nylig har holdt et såkaldt dialogmøde, men man understreger dog, at mødet har haft en rutinemæssig karakter.

Nu har skolens bestyrelse fundet en afløser for Ellen Riis, der forlod forstanderstillingen i april efter flere krænkelsessager, som elever og en tidligere lærer har kritiseret hendes behandling af. Og det er et valg, der signalerer, at bestyrelsen vil trække skolen i en mere højskoleagtig retning. 

Undren over menneskelivet
Valget er faldet på Nikolaj Davidsen og Åsa Mossberg. Davidsen kommer fra viceforstanderstillingen på Johan Borups Højskole i København, mens Mossberg regnes for at være en landets førende filmklippere.

De bliver det første forstanderpar, siden Jens Rykjær og Susanne Katz stod i spidsen for skolen fra 2000 til 2006. 

Men samtidig er det interessant, at forstanderparret i en pressemeddelelse understreger, at de vil arbejde inden for ”rammerne af en dansk højskoletradition, som indbefatter morgensamlinger, fællessang, debat og en evig undren over, hvad et menneskeliv er for en størrelse”.

De ord ville have været selvfølgeligheder på enhver anden dansk folkehøjskole, men lige netop på European Film College er det nye toner.

Bedste fra to verdener
Hverken morgensamlinger eller fællessang har været en del af dagligdagen, men med valget af den konservatorieuddannede Nikolaj Davidsen har man sikret sig en forstander, der kan svinge med taktstokken.

Svenskfødte Åsa Mossberg repræsenterer filmfagligheden med erfaring fra stærke titler som Unge Astrid, Monica Z og En soap.

”Med ansættelsen af Nikolaj Davidsen som forstander og Åsa Mossberg som viceforstander får Den Europæiske Filmhøjskole det bedste fra begge verdener,” udtaler den nye bestyrelsesformand Jørgen Ramskov og fortsætter:

”Nikolaj kommer med solid erfaring – også ledelsesmæssigt – fra en højskole, og Åsa har en stor filmfaglighed. Tilsammen er de en garanti for, at filmhøjskolen også i fremtiden kan levere de indhold og de oplevelser, eleverne kommer til Ebeltoft for at få.”

Det nye forstanderpar tiltræder den 1. august for at gøre klar til 120 elevers ankomst den 23. august. Indtil da ledes skolen af konstitueret forstander Simon Weil, der har det overordnede ansvar for afvikling af de populære sommerkurser, der er åbne for alle interesserede.

Relevante artikler

højskolesagen
18. juni 2021
”Jeg frygter filmbranchens straf”

”Jeg frygter filmbranchens straf”

højskolesagen
09. juni 2021
Skræmte elever gik forgæves til ledelsen

Skræmte elever gik forgæves til ledelsen

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere