Nyhed
03. aug. 2011
Få stemmer bag Biers Oscar

Få stemmer bag Biers Oscar

Der er så få Akademi-medlemmer, som stemmer om Bedste ikke-engelsksprogede film, at kategorien er problematisk, mener international filmredaktør.
Af Mads Suldrup og Claus Christensen

Danmark jublede, da Susanne Biers Hævnen i februar hjemtog verdens mest eftertragtede filmpris – en Oscar.

Men selv om en Oscar er flot, er der måske alligevel ikke så meget at juble over. Grundlaget for den fremmedsproglige Oscar er nemlig så tyndt, at flere kritikere har svært ved at tage kategorien alvorligt.

For hvor stort set samtlige 6.500 medlemmer af Oscar-akademiet stemmer om de store priser – Bedste film, Bedste skuespillere etc. – er tallet bemærkelsesværdigt lavt for Bedste ikke-engelsksprogede film.

”Det er et ømtåleligt emne. Stemmetallet kan være så lavt som 200,” siger Mike Goodridge, som er redaktør af Screen International og tidligere korrespondent i Hollywood.

Susanne Bier kan med andre ord i teorien have vundet sin Oscar med blot 40-50 stemmer på Hævnen .

Folk med rigelig tid
Fem ikke-engelsksprogede film nomineres hvert år til en Oscar, men de er typisk ukendte i USA og har ikke haft amerikansk premiere.

Derfor har The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, der uddeler den eftertragtede statuette, indført den regel, at stemmeberettigede skal se filmene ved særlige biografvisninger.

Hver film bliver på få uger vist fire gange i LA, to gange i New York og én gang i henholdsvis San Francisco og London. Og Akademiets medlemmer er kun stemmeberettigede i kategorien, hvis de har set samtlige fem film.

”Det er de færreste filmfolk, som har mulighed for at presse fem visninger ind i deres travle kalender,” siger Mike Goodridge.

Konservativ kategori
Der tegner sig et billede, hvor arbejdsløse og pensionerede Akademi-medlemmer mere eller mindre har denne kategori for sig selv.

”Ja, denne Oscar har et demografisk problem,” siger Søren Langelund, Oscar-ekspert og redaktør på TV 2 News.

”Det er de pensionerede og generelt mere konservativt indstillede medlemmer, der stemmer, og det er ikke et repræsentativt udsnit af Oscar-akademiet.”

Tilsyneladende kan det være lidt af en pine for de amerikanske filmfolk at skulle slæbe sig igennem fem film på fremmedsprog. I hvert fald forlyder det, at distributionsselskaberne forsøger at omgå reglerne, fortæller Mike Goodridge:

”Distributørerne er blevet anklaget for at lukke folk ind til en visning, blot for at lade dem gå igen med det samme. Så har de på papiret set alle film og kan stemme.”

Alverdens film
Oscar-akademiet vil over for Ekko ikke oplyse det præcise stemmetal for 2010 i den ikke-engelsksprogede kategori.

”Flere hundrede,” skriver informationsmedarbejder Teni Melidonian blot i en mail.

Mike Goodridge kunne godt lide Hævnen , men forstår ikke, at en kategori, der rummer alverdens film, er så marginal i Oscar-sammenhæng.

Dvd, nej tak!
”Synes jeg, at man kan tage det alvorligt? Jeg ved det ikke,” siger Mike Goodridge og tilføjer:

”Medlemmerne bliver ikke tilskyndet til at se filmene, for de kan ikke engang se dem på dvd. Akademiet gør det ikke let at stemme på de her film.”

I de store kategorier får Akademiets medlemmer filmene tilsendt med posten. Men Akademiet afviser over for Ekko, at man i fremtiden vil gøre det muligt for medlemmerne at se de udenlandske film i dvd-afspilleren eller via nettet.  

”Akademiet foretrækker at vise filmene, som det er meningen, at de skal opleves – i biografen,” skriver Teni Melidonian.

Relevante artikler

Nyhed
01. mar. 2011
Alt om Oscar i Ekko

Alt om Oscar i Ekko

Nyhed
28. feb. 2011
Bier er den eneste ene

Bier er den eneste ene

Nyhed
20. dec. 2010
Robert forbigår dansk Oscar-kandidat

Robert forbigår dansk Oscar-kandidat

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere