Mere end vild med dansk

Ni personer sidder på den samme side af et langt, dækket middagsbord. 

Som en slags surrealistisk, Buñuel’sk udgave af Den sidste nadver begynder personerne pludseligt at bevæge sig koreograferet i takt til musikkens rytme og gennemfører måltidet som en kontrolleret, men siddende dans.

Scenen varer ét minut og er fra An Asch Meal. Og faktisk er scenen hele filmen.

An Asch Meal er nemlig en del af feltet i den fællesnordiske konkurrence for dansefilm, 60secondsdance. Og som titlen antyder, må hver film i konkurrence kun vare 60 sekunder. 

60secondsdance udspringer af den danske konkurrence 60secondsdance.dk, der startede i 2011. Siden 2014 har arrangører fra Sverige, Finland og Danmark samarbejdet om dansefilmkonkurrencen, der fra i år også har fået Norge med.

Filmskabere og dansere fra hele verden har haft mulighed for at sende deres bidrag til konkurrencen, der kårer sine vindere netop her i april.

En skarp smagsprøve
”Vores erfaring er, at dansefilm generelt desværre er et nichéprodukt, så det korte 60-sekunders format er let spiseligt og passer godt til nettet,” fortæller Maia Elisabeth Sørensen, der er international koordinator og medarrangør af 60secondsdance siden 2011.

Maia Elisabeth Sørensen, der er uddannet danser og koreograf, har selv erfaring med dansefilm og vandt i 2014 en Ekko Shortlist Award for bedste eksperiment med Satellit. 

Og faktisk er der flere gode grunde til, at konkurrencen netop kun består af de helt korte ét-minutsfilm.

”Det korte format er også en fordel for kunstnerne. Det kræver ikke en stor produktion eller et kæmpe budget. Det kræver bare en god idé, der så kan udføres på mange forskellige planer. Det betyder, at kunsterne kan forblive aktive og undersøge samspillet mellem dans og film – og eksperimentere med det.” 

”Endelig er det korte format meget pædagogisk, fordi det tvinger filmskaberne til at være sindssygt skarpe og præcise. Alt fra titel over første frame til forløbet vejer tungt, fordi der er så kort tid. Man bliver skarpere som filmskaber, og filmene bliver en smagsprøve på, hvad dansefilm kan.”

264 film fra hele verden
Sidste års vinderfilm Jump, den dokumentariske The Boxer og den finurlige And Even Then We Still Pretend kan ses på Ekko Shortlist.

I år har 60secondsdance modtaget 264 film fra hele verden.

Først barberede arrangørerne feltet ned til 40 film, som respektive juryer fra hvert nordisk land så har valgt deres top 10 og de endelige vindere ud fra.

Publikum fra hvert land har også mulighed for at stemme på de film, de synes fortjener en publikumspris på 60secondsdance. 

Foruden The Asch Meal består de ti film blandt andet af Isla med to piger, der danser rundt på en ø, og The Knowledge Between Us, hvor to dansere danser med en stak bøger imellem sig.

Den danske jury består af DR K-redaktør Flemming Hedegaard, anmelder ved Information Anne Middelboe Christensen, balletdanser Cedric Lambrette, programredaktør for Cinemateket Lone Sardemann, leder af Odense-filmfestivalen Birgitte Weinberger, kunstner Efva Lilja og Ekkos egen chefredaktør Claus Christensen.

”Det er meget bevidst, at vi både har ekspertise inden for dans og film siddende i juryen,” fortæller Maia Elisabeth Sørensen.

”Med juryen kommer vi hele vejen rundt om filmene og får mennesker med forskellige indfaldsvinkler til at diskutere og italesætte, hvad kunstformen kan. Forhåbentlig kan dansefilm dermed nå ud til at større publikum.”

Dans er bevægelse i tid og rum
For den gennemsnitlige dansker er eksperimenterende dansefilm måske en fjern genre, og bidragene er da også langt fra Vild med dans. For hvad er dans egentlig?

”Vi tænker nok mere i koreografi end i decideret dans. Det handler om, hvordan man forholder sig til krop og bevægelse i rum og tid. Og det ligger jo netop tæt op af det, som filmmediet er. Film handler også om bevægelse i tid og rum.”

Og for Maia Elisabeth Sørensen bør 60secondsdance netop lægge vægt på samspillet mellem film og dans.

”Dramaturgien er vigtig. Hvordan fungerer den, når formatet er så stramt og specifikt, og hvordan fungerer filmen inden for de 60 sekunder? Hvordan bliver filmmediet brugt, og bygger filmen på en god idé?”

Dans med politiske undertoner
I år er det altså tredje gang, at 60secondsdance løber af stablen i den nordiske form. Og ifølge Maia Elisabeth Sørensen er konkurrencefilmene kun gået én vej. 

”For hvert år er niveauet faktisk blevet højere og højere. Vi har virkelig kunnet se udviklingen, og det er jo fedt som arrangør.”

”I år har vi for eksempel fået mange film, som er politiske og sociale kommentarer fra forskellige steder i verden. Det er jo interessant, at det korte format kan afspejle den verden, vi lever i.”

De danske vindere af 60secondsdance offentliggøres torsdag den 21. april i Cinemateket i København. Vinderne udpeget af den svenske, norske og finske jury og publikum afsløres ligeledes løbende i løbet af april.

Det er muligt at stemme på de ti film, som den danske jury har udvalgt indtil lørdag 9. april på 60secondsdances hjemmeside. 

Vinderne kåres 21. april i Cinemateket i København.