Nyhed
14. feb. 2011
Er MaxiVision filmens fremtid?

Er MaxiVision filmens fremtid?

Mens 3D øjensynlig er ved at miste dampen, kommer der et nyt bud på et filmformat, som skal redde biograffilmen.
Af Mattias Blicher

Vi har tidligere omtalt Walter Murchs brev på filmkritikeren Roger Eberts blog, hvor Murch svinger øksen over 3D-teknologien, da den ikke passer til menneskets måde at fokusere på ting på.

Nu stiller Roger Ebert igen sin blog til rådighed for et brev om filmteknologi.

Afsenderen er denne gang filmklipperen og -teknikeren Dean Goodhill, og emnet er Godhills opfindelse, MaxiVision48 (MV48) fra 1999.

MV48 er et analogt filmsystem, der kan levere en meget bedre filmkvalitet end det digitale format, som biograferne gik over til ved begyndelsen af årtusindskiftet.

500 % bedre
Dean Goodhill regner med, at MV48 kan forbedre billedkvaliteten med op til 500 % i forhold til den nuværende kvalitet.

Forbedringen skyldes flere forhold.

For det første fylder det enkelte billede med MV48-systemet mere på filmrullen. Det kan lade sig gøre, da man sjældent i dag optager et lydspor på filmrullen, og det er denne ekstraplads, som MV48 udnytter.

For det andet vises der med MV48 48 billeder i sekundet i stedet for 24 billeder i sekundet, som anses for at være den normale hastighed for biograffilm.

MV48 giver altså såvel større som flere billeder i sekundet, og det er lig med en bedre billedkvalitet.

Konservativ branche
Roger Ebert er selv begejstret for MV48, og selveste Martin Scorcese har kaldt MV48 for den vigtigste opfindelse inden for film i det sidste halve århundrede.

Men ellers er det sparsomt med begejstringen.

Goodhill mener, at problemet er filmselskabernes generelle skepsis over for teknologiske fremskridt, hvor den seneste satsning på 3D er undtagelsen, der bekræfter reglen.

”De frygter det (det teknologiske fremskridt, red.) for det meste, med mindre det ikke generer tidligere beslutninger. For at holde videokassetterne nede sagsøgte de Sony. De var ikke interesserede i laserdiscs. Og interessen for dvd, da teknologien kom frem, var minimal,” forklarer Goodhill på Eberts blog.

En godfather ønskes

Selvom Goodhill er enig i Murchs kritik af 3D-teknologien, ser Goodhill alligevel noget positivt i 3D-boomet.

Det har nemlig ifølge Goodhill vist, at det kan betale sig for filmselskaberne at satse på at gøre biografoplevelsen mere attraktiv. Publikum er nemlig villig til at betale mere for en anderledes filmoplevelse i biografen.

Det eneste, som MV48-projektet mangler, er ifølge Goodhill ”En godfather til at åbne døre.”

Relevante artikler

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Den nye triumfbue
Biografanmeldelse
21. dec. 2025

Den nye triumfbue

Goodbye June
Streaminganmeldelse
20. dec. 2025

Goodbye June

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Mest læste

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten