En sang om sorg

Det er noget af et spring, som Thora Lorentzen har taget. 

Hun dimitterede sidste år fra Den Danske Filmskole med det selvbiografiske dokumentarværk Enten eller, der på kunstnerisk vis undersøger forholdet mellem en mand og en kvinde. 

Nu har hun lavet en dokumentarserie til DR Ultra om børn i sorg. I Min sang til far følger vi den trettenårige Marie Dietz. Hun vil skrive en sang til sin far, som døde af en hjerneblødning, da Marie var ni år gammel. 

Men selv om der er en stor forskel på formatet og målgruppen, var det ikke svært for Thora Lorentzen at sige ja til bestillingsopgaven. 

”Jeg kan godt relatere mig til det at savne. Jeg har selv virkelig savnet min far, som blev boende i Sverige, efter mine forældre blev skilt,” fortæller den 32-årige instruktør. 

Mulighed for at handle
Med hjælp fra popmusikeren Nicky Russell fra bandet L.I.G.A. omsætter Marie i serien sit savn til sangtekster, der ender med at blive en færdigindspillet sang og musikvideo. 

I sidste afsnit af serien spiller hun sin færdige sang foran andre børn, som også kender til det at have mistet en forælder. 

Det var organisation Børn, Unge & Sorg, der satte DR i kontakt med Marie Dietz. Hun blev derfra indkaldt til en casting, hvor Thora Lorentzen første gang hørte Marie fortælle om savnet til sin far. 

”Da vi så Marie til casting, tænkte jeg bare: ’Fuck, jeg håber, at hun vil være med.’ For hun er jo bare fantastisk. Det var vigtigt, at hovedpersonen havde musikken i sig – også for hendes egen skyld – og det har Marie virkelig,” forklarer Thora Lorentzen og fortsætter: 

”Jeg har gået ufatteligt meget op i, at det bliver så godt så muligt, dog altid på hendes præmisser. Hun har givet mig så meget tillid ved at åbne op på den her måde.” 

”Jeg ville ikke lave et program, hvor man bare placerer et barn i en interviewstol, og så kan barnet ellers bare græde, mens violinmusikken spiller. Der skal være en mulighed for at handle!” 

Græd sammen
Marie Dietz følte flere gange i forløbet, at det var meget udfordrende at skulle sætte ord på sit savn. 

”Nogle dage kunne jeg mærke, at Marie havde en vis modstand, mens vi optog. Der kunne opstå konflikter, fordi emnet er så hårdt – selv for Marie, der ellers er usædvanligt generøs og stærk,” forklarer Thora Lorentzen. 

”Der var især én optagelse, hvor vi lavede musikvideo. Jeg kunne mærke, at den var helt gal. Marie var sur over den buksedragt, hun havde fået på, men jeg kunne fornemme, at det ikke var det, det handlede om.” 

Thora Lorentzen afbrød optagelsen og tog Marie med ind på hendes værelse.

”Så sad vi og græd sammen. Lige dér handlede det rigtigt meget om at få lov til at være ked af det. Det føltes som en kæmpe forløsning for os begge, og det tror jeg faktisk, at hele projektet og den her proces har været for hende.”

Ingen bedømmelser
Thora Lorentzen mener, at serien kan være mere hård for familien end for Marie. 

”Marie er til hverdag en glad pige. Der er bare den her smerte, som hun bærer rundt på. Serien giver et indblik i Maries inderste tanker og erindringer, som hun måske ikke taler så meget om,” siger Thora Lorentzen. 

Musikken spillede før serien allerede en rolle i Maries liv. Hendes afdøde far var musiker, og hun har selv lagt stemme til film og tv-serier. Hun kan høres i den danske versionering af Frost, hvor hun synger og lægger stemme til Anna som barn.

Men selv om Marie er en dygtig sanger, understreger Thora Lorentzen, at det ikke er hendes talent, som har fokus i dokumentarserien. 

”Der er alt for mange børneprogrammer i dag, hvor et talentfuldt barn bliver vurderet og bedømt. I Min sang til far er der ingen pladekontrakt i sigte eller nogen, som fortæller Marie, hvor dygtig hun er. Det handler bare om en pige, som er dygtig til at synge og har noget på hjertet.” 

”Det er kun Maries glæde ved at lykkes med at skrive en sang til sin far, der skal være klimaks i serien.”