Nyhed
04. sep. 2012
En kongelig affære indstillet til filmpris
En kongelig affære Foto | Jiri Hanzn

En kongelig affære indstillet til filmpris

Nikolaj Arcel er for anden gang indstillet til Nordisk Råds Filmpris, hvor han blandt andet skal dyste med Ruben Östlunds Play.

Af Claus Christensen og Jacob Ludvigsen

”Historiske film har et velfortjent ry som firlandsmuseale langgabere, men med En kongelig affære breder Nikolaj Arcel et stykke danmarkshistorie ud til en dynamisk beretning om universelle temaer som idealismens blinde øje og magtens korrumpering.”

Sådan begrunder den danske jury nomineringen af Nikolaj Arcels En kongelig affære til Nordisk Råds Filmpris.

Juryen, der består af filmkritikerne Per Juul Carlsen, Jacob Wendt Jensen og Eva Novrup Redvall, hæfter sig ved, at de over 200 år gamle figurer er så nærværende, at ”man næsten kan drikke fadøl og diskutere fodbold med dem”.

Prisen er på 350.000 kroner og gives til en film, ”der udmærker sig ved at være forankret i den nordiske kultur, og som har en høj kunstnerisk kvalitet”.

Nikolaj Arcel er på Telluride-filmfestivalen i Colorado, men selv om klokken er tre om morgenen, fangede vi ham over telefonen.

– Betyder Nordisk Råds Filmpris noget, når man turnerer rundt med filmen i USA og er med i Oscar-buzzen?

”Det betyder noget, fordi det er derhjemme. Det er jo en pris, jeg har gået og kigget på i alle de år, jeg har lavet film. Når man laver film i Danmark, går man jo ikke og længes efter alt muligt andet. Så jeg er vildt taknemmelig og glad, jeg synes, det er stort.”

– Du var også nomineret sidste år for Sandheden om mænd. Så i år regner du vel med at vinde?

"Ha, eller også bliver det alle gode gange tre! Ej, jeg forventer ikke at vinde noget, jeg er bare glad for at blive nomineret og glæder mig til at se, hvad der sker. Jeg har ikke set endnu, hvem der ellers er nomineret i år, men sidste år følte jeg mig helt skudt tilbage, da jeg så, hvem de andre var. Jeg syntes ikke, jeg stod specielt stærkt, så det var ikke den store overraskelse, at jeg ikke vandt.”

– Hvorfor fanger en så lokal historie så meget an både i resten af Norden og andre steder i verden?

”Jeg tror, det skyldes, at det er en god historie. De udenlandske anmeldere bliver overrasket over historien, og hvad der skete i Danmark i de år. Der er både det politiske aspekt og den måde, Danmark som de første på et magtmæssigt plan får oplysningstiden ind i den øverste del af hoffet. Og så er det bare en rigtig røverhistorie, et godt gammeldags trekantsride.”

En kongelig affære skal dyste med Ruben Östlunds Play fra Sverige, Arild Andreasens The Orheim Company fra Norge, Jukka Kärkkäinen og J-P Passis The Punk Syndrome fra Finland og Hafsteinn Gunnar Sigurdssons Either Way fra Island.

Dansk film har en flot statistik, når det gælder Nordisk Råds Filmpris. I de seneste otte år har Danmark vundet prisen fire gange: Submarino (2010), Antichrist (2009), Kunsten at græde i kor (2007) og Drabet (2005). Sidste år vandt instruktør-debutanten Pernilla August med Beyond.

Prisen vil blive overrakt ved Nordisk Råds session i Helsingfors 31. oktober.

Det vil være muligt at se de fem priskandidater i Grand Teatret i København søndag 30. september.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten