Nyhed
15. sep. 2011
En efterårsdag i fodboldhimlen

En efterårsdag i fodboldhimlen

Traditionen tro blev der knipset løs under Ekko Film Cup 2011. Sejre og nederlag, stjerner og vandbærere, alt sammen blev det fanget i snapshots.
Af J.B. Petersen og Povl Thomsen

Solen stod højt over Avedøre Stadion, da danmarksmesterskabet i filmfodbold, Ekko Film Cup 2011, løb af stablen.

Filmarbejdernes forening, FAF, gik med en imponerende målscore på 9-0 ubesejret gennem turneringen og kunne i sidste ende løfte vandrepokalen mod himmelhvælvingen.

Nicolas Bro var endnu engang trukket i dommerkostumet fra Voksne mennesker, hvor han spiller kolerisk fodbolddommer-aspirant. Han udviste nervøs, men dog håndfast autoritet. Og fra sidelinjen kommenterede P3’s Andreas Kraul veloplagt strabadserne på grønsværen.

FAF’s pr-konsulent Povl Thomsen var på pletten med sit kamera, og her følger årets filmfodboldfest i snapshots.


Efter en fortjent finalesejr på 2-0 over Nimbus-mandskabet kunne årets helt store profil, fotograf Niklas Herskind fra FAF, tage sig en ordentlig champagneslurk.



Ekkos enfant terrible, René Fredensborg, tager sig til hovedet og smiler vantro efter nederlaget på 3-0 til FAF i første runde.



Ekko har før været i karambolage med den just afgåede DR2-chef Arne Notikin, og til Ekko Film Cup leverede DR årets humoristiske stunt ved at møde op med en hær af Notkin’er.



DR’s Nikolaj Koppel er både journalist og klassisk uddannet pianist. Her forsøger han sig i direkte fodboldduel med skuespiller Cyron Melville fra Zentropa, mens P1-værten Klaus Rothstein afventer situationen.



Ifølge P3’s sprogoriginal Andreas Kraul blev der talt vel rigeligt om gryderetter på Zentropa-bænken, hvor der højlydt blev råbt til spillerne, at de skulle ind i gryden.



Fridthjof Film var med for første gang - og hvilken entré! De stillede med profiler som instruktør Rasmus Heide, skuespiller Gordon Kennedy og - ikke mindst - årets numsevrikkende publikumsfavorit, klipper Sara Bøgh Jensen.



Og i målet var instruktør Rasmus Heide en karismatisk skikkelse med stoneface og monumental fysik.



Girls United endte ligesom sidste år i taberfinalen, men undervejs ydede de imponerende modstand. Her afdribler tv-producer Yrsa Wedel en Cosmo Film-spiller helt og aldeles.



Hvad Girls United ikke scorede af point på banen, gjorde de så rigeligt udenfor, hvor de i vanlig stil skabte forrygende stemning.



Drengene fra TV 2 kan tage sig en slapper i eftermiddagssolen, efter at de blev slået ud til sidste års vindere, Zentropa, i kvartfinalen.



Tidligere biograf-leder Katrine Schelin og Cosmo Film-producer Mie Andreasen fra Girls United poserer for kameraet - mens de spørger, hvor øllene er henne.



Nogle kender ham bedst som hipster-skribent, andre som René, der har knust Sidse Babett Knudsens hjerte i Let’s Get Lost. Under Ekko Film Cup agerer Martin Kongstad angrebslysten midtbane for Cosmo Film.



Den nyudklækkede instruktør fra Den Danske Filmskole Nikolaj Feifer gør Christoffer Boe og Michael Noer, der tidligere har skildret Ekko Film Cup, kunsten efter.



Selvom Filmskolen i år havde ændret strategi og skiftet halløjholdet fra 2010 ud med ti saftsprængte ungersvende, endte de alligevel i taberfinalen, hvor de slog DR med cifrene 1-0.



Årets bedste spiller, FAF’s Niklas Herskind, i direkte duel med sidste års største profil, Zentropas Cyron Melville i semifinalen. Sidste år mødtes de i finalen, hvor Zentropa trak det længste strå.



Klovn-instruktør Mikkel Nørgaard i verbal infight med FAF-styrmanden og fagfællen Kenneth Kainz i semifinalen.



Sidste år vikarierede Kim Milton Nilsen som dommer i de afgørende kampe. I år var skuespiller Nicolas Bro tilbage på grønsværen med fløjte og venlige kommandoer.



Han er hvert år en skræmmende sidste bastion på Zentropas hold, manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg, som dog lukkede et skæbnesvangert mål ind i semifinalen mod FAF.



Seriøsitet. FAF’s faste træner Buller styrer sine drenge på taktiktavlen - og vejen til sejren er en 2-3-1-opstilling med instruktør Kenneth Kainz på toppen.



FAF-målmand Søren Schou kan efter fem kampe og fem sejre omsider kysse den pokal, han sidste år tabte i finalen. Han lukkede nul mål ind, på trods af at han spillede hele turneringen med en brækket finger.



Arrangørerne fra Ekko - med spillende træner og chefredaktør Claus Christensen i spids - umiddelbart før turneringsstart, hvor humøret og troen på sejr stadig var intakt. Vi siger tak til alle hold for deres kampgejst og engagement.

Vi ses til Ekko Film Cup 2012.

Relevante artikler

Nyhed
12. sep. 2011
FAF tog revanche i Ekko Film Cup

FAF tog revanche i Ekko Film Cup

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten