Nyhed
12. juni 2020
Ekstra millioner til film- og tv-branchen
På Det Danske Filminstitut i København havde man anmodet om en økonomisk saltvandsindsprøjtning til filmbranchen, og det har politikerne nu leveret. Foto | Leif Jørgensen

Ekstra millioner til film- og tv-branchen

Folketinget laver hjælpepakke på tyve millioner kroner til produktioner, der blev tvunget til at stoppe under coronakrisen og har ligget stillet i flere måneder.

Af Nicki Bruun og Claus Christensen

Efter en lang nedlukning er produktionerne i den danske film- og tv-branche så småt begyndt igen. Det har været hårdt for producenterne at stoppe midt under optagelserne og ligge stille i en periode, men nu har Folketinget besluttet at oprette en særlig hjælpepulje.

”Coronakrisen og den medfølgende nedlukning har ramt alle dele af vores samfund. Derfor har regeringen sammen med Folketingets partier etableret ordninger, der skal hjælpe så mange som muligt,” udtaler Joy Mogensen i en pressemeddelelse udsendt af Kulturministeriet.

”Men der er stadig brug for en ekstra håndsrækning til nogle særligt udsatte brancher – og derfor sætter vi nu ind med en særlig pulje på tyve millioner kroner, der er målrettet de film- og tv-produktioner, der har været ramt af hårde økonomiske tab, fordi produktionerne måtte sættes på pause under nedlukningen,” fortsætter kulturministeren.

”Puljen kommer ikke til at løse alle film- og tv-branchens udfordringer, men forhåbentlig kan midlerne bidrage til at hjælpe flere producenter gennem krisen.”

Overskud fra Danske Spil
De tyve millioner kroner til den danske film og tv-branche er del af det såkaldte kulturelle aktstykke for 2020, som Folketingets Finansudvalg har etableret af overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri.

Beløbet på tyve millioner kroner svarer meget godt til, hvad Det Danske Filminstitut håbede på. Her har direktør Claus Ladegaard anmodet om et ekstraordinært beløb på 20-25 millioner kroner.

Og pengene falder på et tørt sted.

”Jeg har sagt til Kulturministeriet, at jeg finder det dybt problematisk, at der er producenter, som er vigtige for danske film, der er landet i en situation, hvor de render rundt med nogle ekstreme udgifter, som ingen hjælpepakker holder hånden under,” sagde Claus Ladegaard til Mediawatch den 22. maj 2020.

Tabet er meget større
Støttebeløbet ligger dog langt fra Producentforeningens anmodning om en samlet hjælpepakke på 75 millioner kroner.

”Jeg vil gerne understrege, at vi er rigtigt glade for de tyve millioner kroner, der er afsat. Men det er ikke meget i forhold til de tab, branchen har konstateret,” siger Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen, til Mediawatch.

Han mener, at der er et tab på 54 millioner kroner på primært tv-produktioner, som Det Danske Filminstitut ikke har støttet. Dette tab bliver ikke dækket af den nye hjælpepakke.

Det er Claus Ladegaard ifølge Mediawatch enig i. Begge direktører sætter deres lid til overskydende licensmidler.

”Vi har vores øjne stift rettet mod de overskydende licensmidler på 90 millioner kroner. Vi ser gerne, at nogle af de penge bliver givet til DR, og at DR så bliver forpligtet til at hjælpe en del af de producenter, der hænger på en regning, som er opstået på produktioner til DR,” siger Jørgen Ramskov.

Relevante artikler

Nyhed
04. juni 2020
Danske biografer kæmper for publikum

Danske biografer kæmper for publikum

Nyhed
26. maj 2020
Støt film i biografen

Støt film i biografen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten