Ekko Shortlist Awards 2024
18. dec. 2024
Ekko-vært udtaget til prestigefyldt festival

Johan (Magnus Juhl Andersen) lever det frie liv i København, men falder for transmanden William (Nina Rask) og indleder et forhold, der udfordrer deres forventninger til køn og identitet. 

Foto | Nordisk Film

Ekko-vært udtaget til prestigefyldt festival

Mathias Broes queer-drama Sauna med Nina Rask og Magnus Juul Andersen er udtaget til hovedkonkurrencen på den amerikanske Sundance-festival, som Ekko dækker.

Af Claus Christensen

Det er en vært med fuld fart fremad, som i morgen klokken 19 træder ind på scenen i Bremen Teater ved Ekko Shortlist Awards 2024.

Nina Rask er kendt som komiker på DR, men hun har også en gryende karriere som skuespiller. Hun spiller en mindre, men central rolle i Ole Bornedals Nattevagten – Dæmoner går i arv fra 2023, og nu er hun på vej ud i den store verden.

Hun spiller den ene af to hovedroller i Mathias Broes debutspillefilm Sauna, der er blevet udtaget til den prestigefulde nordamerikanske festival Sundance. Festivalen finder sted i Park City, Utah, fra den 23. januar til den 2. februar 2025.

Sundance har et særligt fokus på upcoming instruktører, og det er blevet stedet, hvor nye talenter får deres gennembrud.

Det var her, at Damien Chazelle i 2013 tog publikum med storm med trommedramaet Whiplash, og tidligere er instruktører som Kevin Smith, Quentin Tarantino, Todd Field, Paul Thomas Anderson, Steven Soderbergh og Darren Aronofsky blevet opdaget af festivalen.

Det er således bemærkelsesværdigt, at Sauna er sluppet igennem nåleøjet. Festivalen har fået tilsendt næsten 17.500 film, hvor mindre end 100 film – de fleste amerikanske – er blevet udvalgt til det officielle program.

Ægte og nuanceret
I Sauna lever Johan, der spilles af Magnus Juhl Andersen – nomineret til Ekko Shortlist 2022 for sit spil i kortfilmen Erik – det frie liv som bøsse i København.

Men han falder for transmanden William (Nina Rask), og de indleder et passioneret forhold, hvor det viser sig, at de har vidt forskellige forventninger til køn og identitet.

Mathias Broe har skrevet manuskriptet sammen med William Lippert på baggrund af Mads Ananda Lodahls roman Sauna fra 2021. Broe er kendt fra flere film på Ekko Shortlist og hans afgangsfilm på Super16, Amfi, var i 2019 nomineret til bedste dokumentar og scenografi.

”Det har været altafgørende for mig at skabe en film, der ikke blot fortæller kærlighedshistorien mellem Johan og William, men som også indfanger de mange facetter og udfordringer, som queer-miljøet står over for,” siger Mathias Broe i en pressemeddelelse om Sauna, der får dansk premiere den 24. april 2025.

”Gennem mit personlige kendskab til miljøet har jeg forsøgt at bringe en ægte og nuanceret skildring til lærredet, der både viser omsorgen og solidariteten, men også de ekskluderende dynamikker, der er til stede. Filmen handler i bund og grund om menneskets universelle søgen efter kærlighed og fællesskab.”

David Borensteins dokumentar Mr. Nobody against Putin, der er produceret af Helle Faber fra Made in Copenhagen, er også udtaget til Sundance i World Cinema Documentary Competition.

Filmen handler om en lærer, som i det stille gør oprør mod den propaganda og krigsundervisning, som Putin har krævet indført i skolerne.

Som vanligt dækker Niels Jakob Kyhl Jørgensen Sundance-festivalen for Ekko.

Ekko Shortlist Awards

Prisuddeling for danske filmskabere og deres kortfilm på Ekko Shortlist.

Startede i 2014 og finder i år sted for ellevte gang.

Ekko Shortlist Awards 2024 er støttet af Det Danske Filminstitut, Biografklub Danmark Fonden og Producent Rettigheder Danmark.

Ekko Shortlist og Ekko Shortlist Awards er sponsoreret af Producentforeningen, FAF, FILM&TVGruppen, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, ANIS, Dansk Komponistforening og Danske Scenografer.

Royal giver velkomstøl til festen.

Køb billet!

Relevante artikler

Relateret film

Amfi

Amfi

Ud af det blå

Ud af det blå

Ung mands dans

Ung mands dans

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten