Nyhed
16. dec. 2016
Nyt Ekko udkommer til januar
Ryan Gosling og Emma Stone leverer forrygende samspil i Damien Chazelles La La Land, der bliver anmeldt i det kommende Ekko-magasin, hvor der også er et interview med instruktøren. Foto | Dale Robinette

Nyt Ekko udkommer til januar

Det næste nummer kommer på gaden i starten af 2017. Læs om en række af favoritterne til det store Oscar-show.

Af Nicki Bruun

Når jul og nytår er veloverstået, kan du se frem til et nyt nummer af Danmarks toneangivende filmmagasin.

Ekko #74 er på gaden i januar og vil gå i dybden med en række af favoritterne til den kommende Oscar-fest.

Det gælder ikke mindst Damien Chazelles musical La La Land, der har dansk premiere 23. februar – et par dage før Oscar-festen – og regnes pt. for favorit til at vinde hovedprisen.

Vi har et interview med den 31-årige instruktør og ser nærmere på forholdet mellem musik og billeder i hans foreløbigt tre spillefilm, der foruden La La Land er trommedramaet Whiplash og musicalen Guy and Madeline on a Park Bench.

Vi håber også at kunne byde på et portræt af Natalie Portman, der med sin, ifølge vor anmelder, ”mageløst fremragende” præstation som JFK’s enke i Jackie ligner et godt bud på en Oscar-vinder.

Nummeret indeholder naturligvis også anmeldelser af to af årets bedst modtagne film på den anden side af Atlanten, Kenneth Lonergans Manchester by the Sea og Barry Jenkins’ Moonlight.

Hævnen er blodig
Men vi ser selvfølgelig også på de kommende danske film, og her skiller Fenar Ahmads Underverden sig ud.

Vi snakker med instruktøren og hans hovedrolle-skuespiller Dar Salim om den blodige hævn-thriller, der allerede har fået en god mængde buzz.

Det skyldes blandt andet en overbegejstret blog her på siden af Kim Pedersen, der ellers er berygtet for at give dansk film med grovfilen.

Vi taler også med Charlotte Sieling, der har haft stor succes som tv-instruktør i amerikanske hitserier som Homeland og The Americans.

Imellem seriearbejdet har hun fundet tid til at lave spillefilmen Mesteren, hvor Søren Malling er urkomisk som den selvoptagede kunstner, der får kærligheden at føle af sin svigtede søn (Jakob Oftebro).

Hemmeligt og højaktuelt
Temaet i det kommende magasin vil vi gerne tillade os at holde hemmeligt lidt endnu, men det bliver højaktuelt som sjældent før.

Vi kan dog godt afsløre, at DR-værten Clement Kjersgaard har skrevet et eksklusivt essay, hvor han som en del af temaet spejler tv-serien Westworld i det amerikanske samfund.

Glæd dig derfor til det nye nummer af Ekko i januar. Får du ikke allerede Ekko med posten, så ønsk dig et abonnement i julegave.

Tegn abonnement

Bestil abonnement eller ønsk et abonnement i julegave.

Et abonnement er på et års Ekkoer, det vil sige fire store numre.

I julegaveabonnementet medfølger det aktuelle nummer 73, som kan lægges under juletræet.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten