Nyhed
03. dec. 2015
Ekko udgiver Schepelern-essays
”David Lynch er en åndemaner, der bruger billedet som redskab,” skriver Peter Schepelern i en artikel om og med den amerikanske kultinstruktør, som i 1986 lavede den dragende lillebyfabel Blue Velvet. Foto | Frederick Elmes

Ny bog: Ekko udgiver Schepelern-essays

Filmmagasinet udgiver bog med Peter Schepelerns bedste Ekko-essays, der giver et inspirerende indblik i filmkunstens tendenser og samspil med historien. Lars von Trier bidrager med drilagtigt forord.

Af Claus Christensen

Danmarks store filmformidler Peter Schepelern har siden 2002 skrevet vidende og veloplagte essays i Filmmagasinet Ekko. I anledning af hans 70-års fødselsdag og afgangsforelæsning på Københavns Universitet har magasinet samlet de bedste.

Bogen Filmens vingesus – udvalgte Ekko-artikler 2002-2015 indeholder 21 artikler, der byder på inspirerende indblik i filmkunstens trends og tendenser på kryds og tværs af historien.

Det handler om dansk films situation, både Hollywood-drømme og provinsskildringer, og om centrale instruktørpersonligheder som Lars von Trier og David Lynch. Men også emner som verdenshistorie, religion, seksualitet, censur og terrorisme bliver analyseret gennem film og i relation til de kulturelle og ideologiske udviklingslinjer.

Bogen er inddelt i seks temaer: Ude og hjemme, Trier og alt hans væsen, skuelyst, fortællemønstre, virkelighedsbilleder og ideologier.

Essayene er kendetegnet ved Peter Schepelerns suveræne overblik, prægnante stil og tørre humor. Samme kompetencer har gjort ha til en populær ekspert i medierne, men også landets bedste filmfolk har nydt godt af hans kundskab.

I bogens forord skriver Lars von Trier: ”Peter er min Lydia. Hende den tatoverede kvinde fra Marx Brothers-filmen En dag i cirkus. ’Lydia, oh! Lydia, that encyclopedia …’ Han er en del af min hjerne. En lille del, der hedder ’Schep’.”

Køb bogen her.

Filmens vingesus

En samling af udvalgte essays af Peter Schepelern i Ekko 2002-2015.

Forord af Lars von Trier. 

Udgives tirsdag den 8. december 2015.

Præsenteres ved Schepelerns afskedsreception på Københavns Universitet samme dag.

Kan købes her.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere