Nyhed
07. maj 2013
Hushpuppy er dvd-gave i næste Ekko
Quvenzhané Wallis er den yngste Oscar-nominerede i kategorien ”Bedste kvindelige hovedrolle” for sin præstation i Hushpuppy, som – på flere måder – er et filmisk festfyrværkeri. Foto | Jess Pinkham

Hushpuppy er dvd-gave i næste Ekko

Årets bedst anmeldte film, den eventyrlige Hushpuppy, får dansk dvd-premiere med det kommende nummer af Ekko, der er på gaden 17. maj.

Af Jacob Ludvigsen

Hushpuppy er lavet for ganske få millioner af en debuterende instruktør og uden kendte skuespillere.

Alligevel blev den sidste år en af de allerbedst anmeldte film i USA. Da den i januar fik premiere i Danmark, kvitterede kritikerne med stort set lutter seks stjernede anmeldelser. Og da Oscar-uddelingen blev afholdt et par måneder efter, fik den fire nomineringer i de største kategorier.

Hushpuppy (originaltitel: Beasts of the Southern Wild) er med andre ord blevet lidt af en filmsensation, som man ikke bør snyde sig selv for – og som sagtens tåler et gensyn.

Nu er der råd for begge dele, for Hushpuppy får dansk dvd-premiere med det kommende nummer af Filmmagasinet Ekko.

Ekko on location
Dvd’en følger gratis med magasinet, der dermed sætter trumf på dækningen af den originale perle.

I Ekko #59 besøgte Kristian Ditlev Jensen eksklusivt filmens locations og hold i New Orleans, ligesom han talte med dens blot 30-årige instruktør, Benh Zeitlin.

Filmen handler om den seksårige pige Hushpuppy, der lever alene med sin hårdhændede far i Badekarret, et isoleret sumpområde ved verdens ende. Hendes mor er ude af syne, og lokalsamfundet er i permanent alarmberedskab efter flere Katrina-agtige orkaner.

Hushpuppy er fortalt gennem barnets øjne og overrumpler med sin blanding af virtuos vildskab og knugende realisme.

Ebert: Mirakuløs film
Titelrollen spilles af en uimodståelig Quvenzhané Wallis, der er blevet den yngste Oscar-nominerede i kategorien ”Bedste kvindelige hovedrolle” nogensinde. De øvrige roller er besat af autentiske Cajun-folk fra Louisianas yderkant, hvor filmen er optaget.

Hushpuppy er en helhjertet fabel. Den er båret af storslåede billeder og lyde, maleriske kompositioner fra den største orkan til de mindste partikler – og et poetisk soundtrack, der delvist er skabt af instruktøren selv,” skrev Ekkos chefredaktør Claus Christensen i sin seks-stjernede anmeldelse.

Politikens Kim Skotte gav også fuldt hus og slog fast, at Hushpuppy er en film, ”jeg vil gå gennem ild og vand for”.

I USA kaldte den nu afdøde anmelderlegende Roger Ebert filmen mirakuløs, mens A.O. Scott fra The New York Times hæftede sig ved Quvenzhané Wallis, der ”har et smil, som kan charmere fisk op af vandet, og en skulen så bister, at det kan bremse monstre på deres vej”.

Ekko #61 med Hushpuppy er på gaden 17. maj.

Traileren til Hushpuppy

Relevante artikler

Nyhed
07. jan. 2013
Hushpuppy åbner sensationelt

Hushpuppy åbner sensationelt

Biografanmeldelse
30. dec. 2012
Hushpuppy

Hushpuppy

Snigpremiere
27. dec. 2012
Nytårskur med Ekko

Nytårskur med Ekko

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten