Nyhed
09. sep. 2020
Ekko præsenterer film fra Super16
Den svenske skuespiller Lisa Carlehed har rollen som en kvinde, der fortæller sin kæreste om en mystisk drøm i førsteårsfilmen Hegn. Foto | Roxana Reiss

Ekko præsenterer film fra Super16

Ellevte årgang på filmuddannelsen viser eksklusivt på Ekkos hjemmeside deres førsteårsfilm, som blev færdiggjort for flere måneder siden, men udskudt på grund af coronakrisen.

Af Lasse Torp Hansen

Talenterne fra den københavnske filmuddannelse Super16 er kendt for at byde på spændende eksperimenter som nye stemmer i dansk film.

Coronakrisen betød en forsinkelse for eleverne på ellevte årgang, men nu kan deres førsteårsfilm ses eksklusivt på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside.

De seks film kan ses frem til 24. september. Vi bringer snart et interview med repræsentanter fra hver af filmene.

Flere af de unge filmskabere er allerede kendt blandt brugere af onlinehitlisten Ekko Shortlist, hvor man gratis kan se over 1000 stærke kortfilm.

Flere prisvindere
Førsteårsfilmene er meget forskellige, men har samtidig en masse tilfælles. Der er fokus på drama mellem mennesker, følelsesmæssig tyngde og personlige oplevelser.

Teys Schucany byder i Dit navn skrevet i bølger på ung (u)forelskelse og effekten af en isoleret sommerhustur i en dansk skov.

Filmen er skrevet af Frederik Rye og produceret af Melanie Dastmalchi, der begge har vundet priser ved Ekko Shortlist Awards. Han for bedste manuskript i 2018 for Det vi mister, mens hun i 2017 modtog en særpris for sit store arbejde på flere nominerede film.

August Aabo har haft kortfilm nomineret hele tre gange ved Ekko Shortlist Awards, senest i 2018 for den visuelt frapperende Fucking lejemordere i telefonbogen.

Han blev sidste år optaget på Super16, hvor han nu har lavet førsteårsfilmen Så længe vi ikke snakker om det, hvor evigt solskin og mystiske rygter møder en ung mand på besøg i hans hjemby. Filmen er ligeledes skrevet af Frederik Rye og produceret af Michel Ryddeskov.

Håndbold og religiøst gys
Albert Morel tager turen til Sverige, hvor han har instrueret Du er her, om tab og familieforhold. Filmen har manuskript af Kasper Schlüter og er produceret af Laura Valentiner-Bohse.

Den tyske filmskaber Hilke Rönnfeldt sammensmelter drømme, grænser og parforhold i Hegn, der er lavet på hendes modersmål og har den svenske skuespiller Lisa Carlehed i hovedrollen som en kvinde, der har haft en drøm og to grise og et hegn.

Instruktøren har selv skrevet manuskriptet til filmen, som er produceret af Asta Stuhr, der også har stået bag Zinnini Elkingtons Regnbuepiger og August Aabos kortfilm på Ekko Shortlist.

Lena Milovic har instrueret Parade om en passioneret og måske misforstået håndboldtræner, som er stærkt inspireret af hendes far. Manuskript er af Andrea Winding, og filmen er produceret af Sidsel Filipsen.

Endelig har Jahfar Muataz i modsætning til de andre fokuseret på uhyggen. Hans Kaboos er en religiøs gyser om en kvinde, der kæmper med søvnparalyse og forholdet til sin religiøse familie-. Filmen er produceret af Alexander Skaarup Nielsen og skrevet af Marie Bjørn og instruktøren selv.

Super16

Uafhængig filmuddannelse grundlagt i 1999.

Indtil 24. september viser Ekko førsteårsfilmene fra årgang #11.

Se dem her.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten