Nyhed
12. dec. 2007
Ekko og Mifune fusionerer

Ekko og Mifune fusionerer

De to danske filmtidsskrifter samler kræfterne for at skabe Nordens bedste filmmagasin.

Af Boline Skovly

Efter længere tids lange blikke mellem Filmmagasinet Mifune og EKKO, slår det nu gnister. De to filmtidsskrifter går sammen for at skabe et dansk filmmagasin af internationalt format.

"Kærligheden har spiret langsomt, men til gengæld er den så meget desto stærkere," siger Claus Christensen, chefredaktør for EKKO. "De eksisterende to blade har det samme mål, og ved at samle kræfterne får vi en enestående mulighed for at skabe filmbladet."

Profiler forenes
EKKO kom til verden i 2000 og Filmmagasinet Mifune i 2003. EKKO har haft en dansk og samfundsdebatterende profil, mens Mifune især har taget pulsen på den internationale filmkunst.

Det er disse to profiler, der nu forenes i det nye og større tidsskrift, Filmmagasinet Ekko. Og med den nylige lukning af Filminstituttets brancheblad FILM vil det nye magasin være alene på det danske marked.

"Et land som Danmark, der satser så stærkt på film, skal naturligvis også have et udfordrende filmblad, der engageret formidler filmkunsten og gennem åbenhjertig debat er med til at udvikle mediet," siger Mifunes Thure Munkholm.

"Vi vil både skrive om det brede og det smalle, vi vil trække tråde fra film til andre medier, og der skal ikke være nogen hellige køer. Målet er at skabe Nordens kvalitetsmæssigt bedste filmmagasin."

Udvidet engagement
Redaktionen består af Claus Christensen som ansvarshavende redaktør, Thure Munkholm og Kristoffer Hegnsvad fra Mifune og lektor Peter Schepelern. Herudover vil der være tilknyttet en ekstern redaktionskomité.

Bladet udkommer hver anden måned og er sikret et oplag på 14.000, blandt andet takket være forhåndsaftaler med foreningerne Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansklærerforeningen.

Filmmagasinet Ekko vil fremover udvide engagementet i udgivelse af filmbøger og dvd'er, ligesom bladet vil stå bag flere årlige debatter og events. Websitet ekkofilm.dk, der har 1,6 mio. hits om måneden, vil blive re-designet og udviklet til et selvstændigt samlingspunkt for landets filmentusiaster.

Det første nummer er på gaden 27. februar 2008.

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Mr. Nobody mod Putin blev indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering for bedste internationale film, men i stedet er den shortlistet til prisen for bedste dokumentar.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten