Ekko offentliggør konsulentvejledning
Statsinstitutioner har ry for at være tunge at danse med, men når det gælder Det Danske Filminstitut, er man ikke bleg for at tage en quickstep - hvis det skal være.
Og det skulle det i dag.
Blot få timer efter, at Ekko her på siden bragte historien om forekomsten af en hidtil ukendt vejledning for filmkonsulenter, stod Filminstituttets svar at læse på instituttets nyhedssite, FILMupdate.
I vejledningens ånd
"Det af Ekko omtalte papir har (...) ikke status af et direktiv, en tjenesteordre eller anden autoritativ instruktion, men kan helt i vejledningens ånd opfattes som en erfaringsoverdragelse, som jeg er overbevist om, at de fleste nye konsulenter finder inspirerende," skriver Henrik Bo Nielsen.
"Papiret er således hverken hemmeligt eller fortroligt, men skal der udleveres interne arbejdsdokumenter fra en virksomhed, forudsættes det de fleste steder, i al fald på Det Danske Filminstituttet, at der sker henvendelse til direktionen. En sådan er endnu ikke modtaget," skriver direktøren med reference til Ekko.
Henrik Bo Nielsen mener ikke, at Ekko burde have bragt historien uden hans eller et andet direktionsmedlems kommentar, og direktøren beskylder magasinet for "dårlig presseskik, der til overflod bidrager til mytedannelse og misforståelser".
Rygter
Ekko forsøgte i går at få udleveret konsulentvejledningen, som der er gået rygter om i filmbranchen. Vejledningen har eksisteret siden 2001 og er gledet ind i den introduktionsmappe, som nye konsulenter får, når de starter. Alligevel kender kun meget få mennesker papirets eksistens.
Filminstituttets udviklingschef og producer, Marianne Moritzen, ønskede i går ikke at udlevere vejledningen og opfordrede i stedet Ekko til at søge aktindsigt. Det er en proces, der kan tage op til flere uger, men efter Ekkos artikel tog Henrik Bo Nielsen i dag straks initiativ til, at vejledningen blev sendt til magasinet.
Klogt træk
"Det er et klogt træk af Henrik Bo Nielsen," siger Ekkos chefredaktør, Claus Christensen.
"Når der eksisterer en vejledning for konsulentens arbejde - en vejledning, som Filminstituttet bruger år efter år og jævnligt opdaterer - fortjener den, uanset sit indhold, at blive lagt frem for offentligheden. I det mindste for at undgå mytedannelser."
"Vi taler jo ikke om arbejdsinstrukser for receptionister eller køkkenpersonalet, men om den mest magtfulde stilling i dansk film. Det er konsulenterne, der suverænt afgør, hvilke film der bliver lavet, og derfor er det vigtigt at vide, hvordan konsulenterne bliver introduceret til arbejdet af Det Danske Filminstitut," siger Claus Christensen.
Opdateret version
Papiret startede i 2001 som et privat projekt, hvor Vinca Wiedemann nedfældede sine tanker og erfaringer som filmkonsulent. Filminstituttet blev begejstret og ophøjede teksten til en slags vejledning. Den opdaterede version, Ekko har fået tilsendt, er dateret 27. november 2007 og har Filminstituttets Marianne Moritzen som medforfatter.
"Det oprindelige, personlige skrift er blevet poleret og har fået en mere formel karakter," siger Claus Christensen.
"Men vejledningen kommer ikke ind på æstetiske normer for vurderingen af filmprojekterne. De er i sagens natur også svære at definere, men måske skulle Filminstituttet alligevel gøre et forsøg, for jo mere åbenhed og jo klarere retningslinjer, desto stærkere står konsulentordningen, som der er al god grund til at bevare."
Ekko har valgt at offentliggøre Vinca Wiedemann og Marianne Moritzens såkaldte Vejledning for filmkonsulenter, så interesserede kan se, hvilken introduktion Filminstituttet giver nye konsulenter til jobbet.
