Nyhed
17. apr. 2008
Ekko møder George Clooney

Ekko møder George Clooney

Hollywood-stjernen indrømmer svaghed for privatfly, der går dårligt i spænd med kampen for miljøet.

Af Jacob Ludvigsen

George Clooney er - ud over sin uimodståelige charme - kendt for sit sociale engagement. Han er dybt engageret i Darfur-krisen, stærk modstander af Irak-krigen og fortaler for et bæredygtigt miljø.

Han er næsten for perfekt, vil skeptikere indvende. Men nej, stjernen har skam en brist, der gør ham helt menneskelig.

"Jeg har fløjet med private jetfly, og derfor er det lidt svært for mig at gå forrest som talsmand for økologi," indrømmer han i et eksklusivt interview i næste nummer af Ekko.

Fodbold og kærlighed
Det er vor reporter i Hollywood, Ray Arco, der har mødt George Clooney. I samtalen beretter Clooney om at råbe verdens magthavere op og om sin støtte til den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama.

Anledningen for interviewet er Leatherheads, der får dansk premiere den 30. maj. Clooney instruerer og spiller selv hovedrollen.

Filmen har dog ikke som hans seneste, Good Night and Good Luck, politisk substans. Det er en romantisk, screwball-inspireret komedie, der foregår i 20'ernes Amerika og både handler om opblomstringen af amerikansk fodbold og om en kærlighedsintrige, der involverer Clooney som fodboldholdets træner.

"Jeg vil gerne være instruktør, ikke en typeinstruktør, der laver film om bestemte emner. Derfor besluttede jeg mig for at lave noget, som lå langt fra det alvorlige," fortæller han til Ekko.

Svindelnummer
"Det, som tændte mig, var, at det er en verden, som aldrig er blevet skildret på film før. Man har måske set andre forsøg på at skildre fodboldens verden, men ikke på den her måde," fortsætter Clooney.

"Filmen handler ikke bare om fodbold, som vi kender og ser det på tv. Det er et tidsbillede, og den her idé er ikke rigtigt set før. Det var den primære årsag til, at jeg lavede Leatherheads, og nå ja, så betalte de mig jo for det!"

På den private front har den eftertragtede, 46-årige bachelor fået en kæreste, men han er stadig overbevist om, at han vinder væddemålet med Michelle Pfeiffer og Nicole Kidman om, at han ikke bliver far, inden han er fyldt 50.

"Alle mine venner prøver at overtale mig til at blive far, men det er et stort svindelnummer. De prøver bare at lokke mig i en fælde, så jeg kan blive lige så trist som dem," siger George Clooney.

Læs hele interviewet i Ekko #41, der er på gaden 14. maj.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten